[◄◄] Taals retfærdighed og nåde (Imperiet)

Af Thais Munk
Fra antologien Imperiet, 2009 (WFRP2)

På eventyr i Talabecland

Denne provins har sit navn fra guden Taal, og det er netop denne gamle gud og de primitive skikke omkring ham, der er omdrejningspunktet: En gruppe rejsende eventyrere er endt hos et lille samfund der holder fast i den gamle tros riter. Nu sidder de i et gæstehus og må tage stilling til de blodige, primitive – men også gode og rigtige? – skikke de har været vidne til.

Turplan

Scenariet har reelt kun en enkelt scene: Karaktererne der diskuterer det ritual (nærmest et blot) de har bevidnet, og hvad de skal gøre. Konflikten bunder i deres forskellige, subjektive opfattelse af situationen. Der er også en håndfuld lokale bipersoner (præsten, “ofret” m.fl.) som kan inddrages enten i snakken eller til dramatisk med-/modspil. Thais understreger at man ikke er begrænset til at blive i det lukkede rum hvis man selv vil opsøge svar, men det er en dramatisk mulighed.

Se fodnote ang. illustrationer

Scenariets klare styrke er karaktererne. De har en fælles, dunkel fortid og fremstår tydelige. Ift. Thais’ indledende tanker om scenariet er der dog overraskende lidt der handler om det ritual de skal skændes om. Men det er også meningen at andre aspekter af deres baggrund og relationer kan komme i spil – og her er der også grundlag for uenighed baseret på tro, troskab og Kaos. Karaktererne (og et par af bipersonerne) har WFRP2-stats, men Thais er ret åben omkring at de ikke bruges til ret meget, dog kan fx Public Speaking komme i spil ift. at tale sig frem til en løsning med de lokale.

Rejseindtryk

Det er et fint setup og format til en novelle, at sidde dér i udmarken og være uenige om hvad man egentlig har set ens værter foretage sig. Som spilleder ville jeg nok finde på en igangsættende begivenhed der kunne sætte gang i snakken og tydeliggøre stakes. På samme vis er der heller ikke nogen slutning, og det kunne måske være rart at have noget at sigte henimod hvis ikke spillerne er så aktive.

Selve spørgsmålet om troen på og praksis omkring Taal er et rigtig godt Warhammer-dilemma. Jeg kan vældig godt lide den problematisering af gamle guder vs. civilisationen og i det hele taget gudernes rolle i en mørk fantasyverden hvor alle ved at de faktisk er virkelige. Som spiller synes jeg dog man skal lede lidt efter ens position der er skrevet ind i baggrundshistorien. Jeg tror ikke det ville have gjort noget at sætte lidt mere ild under holdningerne, måske ligefrem give en liste med argumenter, særligt i en novelle.

Omvendt er karaktererne godt skrevet, og det havde man måske mistet hvis det blev for firkantet. Og selv hvis spillerne har svært ved at blive uvenner, så er der som sagt nogle interessante bipersoner der kan trækkes ind.

Guidens anbefaling

Mød en trup af gode karakterer der føltes “lived-in” og kunne tænkes ind i mange andre eventyr, eller som her i et godt dilemma om tro og praksis.

†

NB: De vedhæftede karakterillustrationer af Peder Friis nåede ikke at blive klar til Fastaval. De har ellers en god, klassisk Warhammer-stemning. Thais har dog stadig brugsrettighederne, så måske kan de en dag finde et formål.

Næste stop: Guiden slår et smut forbi Averland for at smage på Averheim Averessen.