[Skyggen af den indre fjende – Warhammer 2nd. ed.-kampagne]
Sølvgade, den 21. oktober 2018
(Først en lille retcon: Sidst spillede vi frem til byen Havelfurt hvor vi fik lidt info om Hägercrybts. Men dels besluttede Lars at vi skulle have noget rejserollespil, og dels var en af de to manglende spillere med denne gang, så det virkede mest oplagt at vi spolede tiden lidt tilbage, til dagen efter mødet med handelskaravanen. Normalt siger vi at en fraværende spillers karakter er usynligt med så vi ikke skal rollespille et referat, men i det her tilfælde har vi efterladt Roman i Bögenhafen indtil videre).
Wellentag, den 28. Nachgeheim
Hanna har indhentet Dicte, Berthold og Konrad der vandrer til fods mod Havelfurt, dagen efter hekseprocessen ved Sigmarkirken. Det er først på efteråret, og gruppens udrustning er utilstrækkelig – selvom Hanna kom bedre afsted end de andre tre. Stemningen er lidt anspændt, og de holder øje med trafik fra Bögenhafen – bl.a. drøner en diligence fra Cartak-linjen forbi på vej til Altdorf – men ingen er tilsyneladende efter dem, og de bliver unødvendigt våde da de gemmer sig i en grøft (på nær Hanna der ikke var så synlig i de sidste dramatiske timer i byen).
Halløj på gæstgiveriet
Sidst på dagen ankommer de rejsende til landevejskroen Festenlos. Det kejserlige gæstgiveri forpagtes af Matthias & Kirsten Grünbier. Der er også et lille postkontor og en butik. Gruppen bruger Dictes søgen efter sin onkel (Joachim) som „dækhistorie“, men er mildest talt ikke særligt forsigtige. De ender snart i nogle interessante samtaler (som vi brugte en del tid på):
Berthold snakker med Ernst Heidlemann, en belæst, ung mand på vej for at sælge sin (teoretiske) kundskab om mørkets kræfter til de trængte borgere i Bögenhafen. Han er god til at lokke oplysninger og førstehåndserfaringer ud af Berthold, men Berthold bliver også selv meget klogere på de fire mørke magter og dæmoners natur. Ernsts blikke gennem lokalet antyder at Miriam muligvis også ved mere om emnet.
Dicte er stærkt fascineret af Miriam Kostenlos, en ung adelsfrue – klædt i hvid kjole med minkkrave og uden en plet – på vej til Bögenhafen for at finde sin bror, Karl, der er kommet i uheldigt selskab. Portvinen flyder, og Dicte opdager dårligt nok at hun bliver forført af den charmerende kvinde og den letflydende snak om frihed. Hun opdager dog tatoveringen af en lilla hånd på Miriams blege lår. Miriam indrømmer at hun og hendes bror var medlemmer af et hemmeligt selskab, Den Lilla Hånd, der forsøger at skabe sig magt og rigdom ved at destabilisere riget. Men hun er ude af det nu – desværre er Karl stadig rodet ind i det. De lister op på værelset sammen.
Hanna og Konrad sludrer med jægeren Bort og to kulsviere, Knaus og Tokker. Tokker kan et partytrick med at snakke i rim, og de har en hyggelig aften over adskillige krus øl. De får dog også snakket med Bort om vejen fremad, og han anbefaler at de dropper Havelfurt og i stedet skærer gennem landet mod øst, indtil Tahmfloden, og derfra går sydpå til Jettenberg – det er en mere direkte vej ind i Hägerhøje. Han fortæller også at borgerne i Jettenberg har deres egne religiøse skikke baseret på naturånder, og deres borgermester, Ragnar Waldburger, er en slags druide.
Feuerstern vender tilbage
Aubentag, den 29. Nachgeheim
Det er så tidligt at det endnu er mørkt udenfor da Dicte vågner med tømmermænd og langsomt husker hvor hun er: Miriams kammer. Cirka samtidig vågner Hanna i stuetagen og vækker Berthold og Konrad. Det er heksejægeren Gerhard Feuerstern der er redet op til Festenlos. Der er adskillige øjeblikkes panik – også for Miriam – inden det står klart at han er på vej videre, i retning af Altdorf, men har brug for en frisk hest. Eventyrerne indser også ud fra kroværtens beskrivelse af dem hvor åbenmundede de egentlig har været.
Miriam advarer også Ernst, og det er først nu det står helt klart at de rejser sammen. Hun sætter en ring på Dictes finger, og så er alle ellers på vej ud af bagdøre og vinduer. Det brænder en anelse på da Gerhard tilsyneladende får færten af Dicte der gemmer sig i et skur, men han mister den heldigvis igen. Til sidst får heksejægeren en hest fra en af diligencerne og drager videre. Miriam og Dicte er tilsyneladende også nået væk.
Så går turen videre østpå, med en ubetalt regning bag dem.
Tårnet og griffen
Efter at have passeret kulsvierlejren hvor Konrad får et par støvler af Tokker, når eventyrerne op ad dagen frem til Tahmfloden som de følger mod strømmen. Berthold føler sig ikke sikker på Hannas anvisninger, og det kniber med forsyninger. Humøret bliver ikke bedre da det blæser op og begynder at regne.
Ind under aften ser de et tårn længere fremme på en tange, og Hanna finder en taske med armbrøstpile med sølvspidser, helbredende urter, flakoner med en klar væske (vievand?) og rationer. På vej til tårnet får Dicte et glimt af en kæmpe fugl på toppen af tårnet. Indenfor i ruinen finder de et lig (mangler et ben) med en taske, en armbrøst og skjold. Tasken indeholder forbindinger (+ til Heal), en plomberet flaske med tåget væske, tre træpæle og en Sigmar-bønnebog med kærlig dedikation „fra Anita“. Gennem en luge i taget kan de se lidt af en vinge og benet af en anden person. Fuglen skriger og alle på nær Dicte rammes af frygt.
Konrad ser det som sin pligt at stede ligene til hvile, så han og en nysgerrig Dicte klatrer op ad stigen til tårnets tag. Desværre giver et trin efter, og han falder ned og slår ryggen. Dicte når helt op, men „fuglen“ opdager hende da hun prikker til fjerene med en fakkel, og hakker hul i de kraftige brædder med næbbet så hun må flygte ned. Imens har de andre tændt op i bålet for at ryge bæstet ud. Til sidst giver loftet efter, og to lig falder ned sammen med bjælker og brædder (de konstaterer senere at den ene er fra Bögenhafens tyvelav). Gruppen flygter ud i det delvist sammenstyrtede forhus og får et glimt af monstret: en vaskeægte grif.
De overnatter i forhuset. De maltrakterede lig bliver svøbt og salvet – den ene mand bisættes med Sigmar-bønnebogen, den anden med Ranalds røverkors og den tredje efter Morrs skikke. Men de tre afdødes udstyr fordeles (inkluderer også læder- og ringbrynge).
Marktag, den 30. Nachgeheim
Næste dag ligger griffen på lur på den 200 meter lange tange uden for tårnet. Den er ung, men stadig stor og hårdfør. Eventyrerne diskuterer hvad de skal gøre. Hanna er mest stemt for at bruge ligdele som lokkemad, men det mener Konrad ville blive taget ilde op af dødsguden Morr som han forsøger at tjene. I den sidste ende bliver der enighed om at deres bedste chance er bare at spæne ind i skoven. Og til alt held reagerer bæstet ikke da de løber forbi.
Eventyrerne står nu et par kilometer uden for Jettenberg.
(+100 xp; NB: Ernst Heidlemann er endnu en karakter fra The Enemy Within, hvor The Purple Hand naturligvis også optræder).
Pjaltekongen 