Sølvgade 20. oktober 2019
Kort opsummering: Vi er på vej gennem Hägercrybs til Nuln. Men en ond troldmand har gang i udgravninger med hjælp fra goblins og dværge. I går kom vi forbi spor af dem og fandt et stenkranie som vi lagde på plads, men ånder bragte det tilbage til vores troldmand, Felix.
Tredje rejsedag: gensyn med dødningekongen (den 4. erntezeit)
Inden vi genoptager rejsen, ses et blåt skær mod øst, efterfulgt af rulmen, og Felix mærker uro i de magiske vinde. Dagens rejse bliver lidt forsinket af en omvej ind i en slugt.
Ud på dagen lyder der råb og skrig. Hanna spejder i forvejen, og de andre følger efterhånden trop. Vi ser 3 goblins og 3 usle dværge i kamp med den døde høvding der slap ud af den store gravhøj ved Jettenberg. Der er gravet et hul i jorden midt i en stencirkel, og der er endnu en gravhøj i samme lysning. Konrad forsøger at råbe stop til dødningen (der minder om en draugr) i håbet om at kunne stede ham til hvile og undgå kamp, men forgæves. Han er oldgammel, ligbleg, og der drysser aske fra ham, men han er korporlig – vi så ham ellers undslippe graven som en ånd.
Hanna forsøger at fange ham op ad en stenstøtte med sin lasso, men det fejler. Da Felix finder stenkraniet frem, slipper han sit nuværende offer, en dværg, går direkte efter Felix og sårer ham hårdt i løbet af kampen (Felix’ spiller rullede hver runde en terning, så kraniet gjorde ét eller andet, men vi ved ikke hvad). Felix skyder ham et par gange med lyn, og Konrad og Berthold angriber med henholdsvis økse og en sort stendaggert fra dødningens egen gravhøj. Berthold har imidlertid ikke nogen stor dag, og hans hug preller af eller fejler. Konrad tager kraniet fra Felix og løber med det … men tager et hug bagfra da dødningen nu retter sin opmærksomhed mod ham. Det ser et øjeblik dødbringende ud, men sværdhugget går mirakuløst forbi (Fate Point). Kraniet ryger ned i udgravningen, med håbet om at dødningen vil følge efter det, men det har ikke den ønskede effekt: I stedet virker han tilfreds og tildeler Konrad endnu et hårdt hug. En af dværgene blander sig i kampen på vores side. Felix hopper ned i hullet og henter kraniet op igen. Men dødningekongen har til sidst fået nok og går sin vej, østpå.
Imens alt det står på, har Hanna haft sin opmærksomhed mod goblinerne (og hun er også blevet såret), men de har nået at affyre et gullig røgsignal og der kommer yderligere 6 goblins til. Vi flygter – men den overlevende, sårede dværg får os i en anden retning, så vi ikke løber ind i edderkoppepatruljer.
Durak Dimholts fortælling
Vi slår lejr lidt derfra og tager tid til at hele. De „førstehjælpspakker“ vi fandt ved griffens tårn, kommer i god brug, også til dværgen. Han hedder Durak Dimholt, og han fortæller: Dværgene arbejder for mester Aloysius Belfleur fra Nuln der leder en „arkæologisk ekspedition“. Goblinerne var sat til at lave det grove arbejde, men hulerne styrtede sammen, så dværgene, der er minearbejdere, blev hyret ind til at hjælpe til med ingeniørekspertise. Dværgene er ret ligeglade med at det er gravskænderi, og Belfleur gav faktisk sine ansatte symboler der skulle beskytte mod udøde. De søger efter magiske artefakter og blander dem tilsyneladende med kaossten; morgenens skær i øst var formentlig en sådan eksplosion.
De har slået fast lejr ved en stor, sammenstyrtet gravhøj med et kæmpetræ henover. Udover Belfleur (vi har hørt om ham som Johannes Teugens underviser i handelsvidenskab) er der hans vagt/tjener, Schneider, en troldkvinde ved navn Etelka (Herzen, også nævnt i forbindelse med Teugen) og en troldmand ved navn Max (von Dunkelhertz) (kultisten Miriam Kostenlos advarede os mod begge sidstnævnte). Hovedudgravningen er tre niveauer dyb, og de fire ledere besøger den om natten og taler om „templet“ og „guden“. Han beskriver også en alternativ vej ind gennem en kløft og nogle huler.
Der var ca. 15 dværge, og de er nu 8-9 tilbage. De ville gerne stoppe, men tør ikke – og deres leder er imod det, men ham kunne man måske skaffe sig af med. Der er mange goblins ved hovedudgravningen: 25 arbejdere plus soldater, edderkopper og ulvepatruljer i skoven. Ifølge Durak er deres moral elendig.
Hviledag og udforskning (den 5. erntezeit)
Næste dage smutter Hanna og Berthold forbi udgravningen (efter at Felix har taget gode varsler for dem), og de kan fra afstand bekræfte det meste af hvad Durak har fortalt. De opfanger også at der ankommer noget til lejren i morgen – formentlig flere artefakter der kan bruges til bombeeksperimenter. Brødrene Felix og Konrad bruger dagen på at snakke klassisk, astronomi og stenkraniets funktion – måske er det snarere helligt end magisk? – og Konrad overvejer at sove med det ved hovedpuden i håbet om at Morr måske vil sende en forklarende drøm.
Vi bruger også en del tid på at snakke om hvad vi skal gøre. Der er enighed om at vi ikke kan matche dem i direkte kamp, men vi kan heller ikke bare gå udenom: Vi vidste allerede i Bögenhafen at der foregik noget i Hägercrybs, og at vi ville se på det – og det har relation til både Teugen og Nuln. Så i den sidste ende bliver vi enige om at trænge ind og forsøge at finde noget at bruge mod de onde, men forsigtigt. Det står også stadig åbent at forsøge at trække på dværgenes hjælp. En anden ukendt faktor er dødningekongen der måske/sandsynligvis er vores fjenders fjende.
Udgravningen (over midnat, den 6. erntezeit)
Lige over midnat, hvor vi forventer at ekspeditionslederne er gået ned i hullet (og Fortune Points er fornyet), lister vi tæt på hovedlejren. Berthold spejder i forvejen og ser Belfleur med en magisk stav (flere ting tyder på at han kan noget magi, men det er ikke bekræftet) og anden gå mod udgravningen. Så fordeler vi os mellem de to store beboelsestelte mens Hanna holder øje.
I det ene (Berthold og Konrad) bor Belfleur og Schneider. Schneider er tydeligvis mere kriger end tjener. Vi finder også et stort kort over ekspeditionen hvor man har markeret grave, potentiale for udbytte og fremskridt. Plus et udlægsbilag på 11.000 guldkroner: „sten modtaget, bogføres snarest“, sammen med tomme pengeskrin. Og et lykønskningsbrev fra Nuln Universitet med lovning på fortsat financiering.
I det andet bor Etelka og Max. Felix (der selv kan lave magisk lys) finder skitser af ædelsten og en signetring med samme symbol; en rød ædelsten bruges flere steder som symbol, og den røde krone er forbundet til troldmændene. Der er to kraftige, låste skabe (troldmandsremedier?). Et kasseret brev til XX (Lars skulle lige tjekke navnet) om at de har indset at XX’s vej er den rette at gå. Brev fra Etelkas bror i Pritzstock. Ideer til eksperimenter med kaossten. En kraftig duft af kaprifol (parfume).
Vi er enige om ikke at stjæle noget og trækker os ud i skoven igen (Durak er her også). Det er stadig tidligt på natten.
+100 XP
Pjaltekongen 