Et par ting inden start: Den ubrugte Shadow-walk asset kan jeg egentlig godt have oppe i ærmet. Der står ikke noget om at den skal fyres af – det var noget jeg selv indførte, men faktisk har spillets designer selv lagt op til at det er okay at gøre det lidt lettere for sig selv, fx med højere stats, hvis man spiller solo, for man vil alt andet lige skulle æde flere tæsk der ellers kunne fordeles ud blandt flere. Et reroll vil lune. Og så overvejede jeg at gøre sidste spils Delve til en jerned for at få XP for det, men jeg tager bare 2 point for grottens sværhedsgrad (Dangerous) – det virker rimeligt og ligetil (og 4 XP efter syv spilgange er stadig ikke alverden).
Der er ikke så mange rul denne gang, men jeg har haft lidt svært ved at komme videre, for der var nogle svære historiebolde i luften der spærrede udsigten, så det handlede mest om at lande et par af dem, gerne så konkret og enkelt som muligt.
Spiller videre fra det Escape the Depth (strong hit) jeg rullede sidst.
Vejen ud af det hemmelighedsfulde dyb under Hvideklint er betydeligt lettere end vejen ind. Setara og Shrio hjælper hinanden ud gennem en skakt der snor sig rundt om grotten med de seks krystaller der stadig lyser svagt efter nærkontakten med de seks uråndevæsner – et lys der også forplanter sig i de hvide sten i væggene. De følger den oplyste passage op gennem jorden indtil de bliver stoppet af en stendør. Ved fælles hjælp får den den skubbet fra og kommer ud i middagssolen, inden for syne af de hvide bautasten.
Men den lille hulning de træder ud i, er godt gemt mellem krat og buske, og der er ikke spor efter mange besøg. Det her sted er ikke kendt af landsbyen som sådan, og næppe heller af goden Glain.
– Lad os få nogle svar, siger Shiro og styrer tilbage mod byen.
De kommer igennem søjlelunden, og den er stadig forladt. Hvor er Glain? Er det ham der har forrådt dem? Eller er han selv et offer for ældre kræfter han ikke forstår?
Setara fortæller mens hun går.
– Jeg må have været under en besværgelse eller blevet serveret bedøvende urter. Jeg husker kun at jeg var mæt og tilfreds, og jeg vågnede med den samme varme fornemmelse. Nå ja, indtil jeg så dit blodige, beskidte fjæs.
– Ha, ja, du er en rigtig spøgefugl. Fortæl videre.
– Jo, på et tidspunkt mens jeg er ude af mig selv, må jeg have drømt, for jeg mindes en kæmpe slange der snoede sig omkring mig. Det må være al din snak om orme, Shiro. Men den her havde Aidas ansigt. Eller … måske snarere en maske?
Shiro fnyser og snyder lyserød snot ud af sin ømme tud, og det rammer en klynge kornblomster.
– De må vist have serveret andet end varm mælk med honning og sløvende urter for dig.
Men Shiro mindes de hulemalerier hun så, og har en foruroligende fornemmelse. Jernlandets mysterier stikker dybere end hun troede.
I det øjeblik når de ned fra den lille høj og ind i landsbyen. Der er stadig stille og øde. Men en enkelt skikkelse står på torvet og venter: Aida.
Gather Information: (5, 4) vs (4 + 2 (shadow) = 6): Strong Hit
(Bruger den Trickster-evne jeg lige har købt for de ekstra XP: brug shadow når du efterforsker skumle rænkespil)
+2 og yderligere +2 (pga. ny evne) momentum (=10 (egentlig 12!))
%Action: Abandon
%Theme: Vengeance
%Settlement Trouble: Nature strikes back
– Du løj for mig, ranskvinde, siger byens overhoved inden Setara og Shiro er nået helt frem. – Indsmigrede dig og nød godt af vor gæstfrihed. Forførte byens hellige gode …
Shiro ler højt og hårdt.
– Det var enten lidt uskyldigt skyggespil eller øksens kolde stål. På den ene eller anden måde havde vi fået hvad vi kom efter. Fortryder du nu den byttehandel? For det er ikke for sent … Shiro griber om træskæftet på sin økse, men lader den blive i bæltet for nu. – Hvad angår jeres gode, så er han ikke værdig at pisse på. Og jeg har på fornemmelsen at du godt ved det. Så hvad med om du æder din forstilte uskyld og fortæller os hvorfor du tog Setara. For hvis du hellere vil havde min næve i kæften, kan vi nok finde ud af dét …
Aida sukker tungt og træt. Så vender hun sig om mod den store, centrale langstue der vender ud mod torvet, og gør tegn til at de skal følge med ind.
†
De sidder i den mørke sal, omgivet af lugten af røg fra bålet, tobaksurter og en simrende gryde med fiskesuppe. Aida fortæller.
Om hvordan hun vitterligt faldt for Shiros historie – fordi den indeholdt lige nøjagtigt nok af sandheden, indser hun da Shiro har spillet sine rene kort. Og fordi, påstår jernlænderen, de oprigtigt ønskede at hjælpe de sårede kvinder. Stenene advarede Glain mod dem, men han må have spillet sit eget skumle spil. Aida mistænker at hans fortælling om at Shiro var en heks der ville forsøge at kaste sin magi på ham, i virkeligheden dækkede over hans eget begær. De beskyttende ånder blev vækket og måtte formildes. Det var Aidas beslutning at tage Setara for at finde ud af mere om de to tilrejsende inden de gjorde noget uigenkaldeligt der risikerede at forplumre de hvide sten med uskyldigt blod.
– For landet her er vildt og gammelt, siger Aida. – Vi taler om Det „gamle“ rige vi forlod, men vore faldne byer og templer er for intet at regne mod de førstefødte der regerede her, endnu før vor egne ånder blev født.
– Og tjener du disse ånder? spørger Shiro bistert. – Eller er jeres fine handelsby i virkeligheden bygget på en ormerede?
Aida tøver lidt inden hun tilsyneladende træffer en beslutning. Lindormen under Hvideklint hedder Isilaki, fortæller hun. Den er én af en ældre orms mangfoldige yngel der huserer langs Klippekysten og kun sjældent viser sig for mennesker – i hvert fald kun for få og udvalgte. Her kigger hun indgående på Shiro. Men Isilaki var en af de første de mødte jernlændingene da de gik i land. Og en af de første der lod sig narre af desperate flygtninge, på flugt fra Det gamle riges undergang og mødt af en fjendtlig, ny og ukendt verden. Folk der var villige til at gøre hvad som helst for at overleve. Isaliki var kendt for sin nysgerrighed og lyst til at opleve nyt og lære fra sig. Det gjorde ham til et let offer for mystikere uden respekt for hans ældgamle liv.
Aida ved ikke alt hvad der er foregået, men Isilaki havde en af sine mange reder hér, under det der blev kendt som Hvideklint, men er tusindvis af år ældre. Og i de seneste år er han blevet fordærvet af bitterhed. Hun ved ikke med sikkerhed hvad der lokkede ham til Hvideklint denne gang – her ser hun igen søgende ind i Shiros ansigt – men sikkert er det at Glain, muligvis uden at være herre over det selv, fik aktiveret klippernes alarmsystem. Isaliki kom … og han ville ikke gå igen uden et offer.
– Jeg gav ham mig.
– Hvad gjorde du?! udbryder Shiro og springer sig op. – Så du havde ikke kontrol over det bæst? Du tæmmede ham ikke? Det var ikke din hånd bag det der foregik?
– Ingen tæmmer en lindorm, siger Aida. – Men formildes kan de. Og havde jeg ikke gjort det, ville han have taget først Setara og dernæst dig, og måske til sidst os allesammen, hvem ved. Du så ham selv kværne i dybet og vække naturens mægtige kraft. For nu, har Isaliki lagt hævnen fra sig. Men krigen mellem os og de urkræfter vi vækkede da vi kom hertil, fortsætter. Og nu frygter jeg at Hvideklint har brudt den pagt der hidtil har beskyttet os.
Reach a Milestone: binde ormen i dybet (Extreme)
(Kender nu dens navn og har fået mere viden)
mark progress (=1½)
Forge a Bond: (1, 8) vs (5 + 3 (heart) = 8): Weak Hit
burn momentum: Strong Hit, reset (=2)
+2 momentum (=4)
Nyt Bond: Aida fra Hvideklint (=1¼)
(Jeg har fisket efter den her forbindelse de sidste par gange, og nu følte jeg øjeblikket var rigtigt, så den fik et ekstra hug. Det kunne også have givet mening at tage det Weak Hit, og så ville det være naturligt at hun først kom i hus når ormen var bundet, men jeg gav mig selv lidt (dyrekøbt) medvind her)
– Jeg har svoret at binde den orm … Isaliki, som du kalder den … ham. Det løfte giver jeg også til dig, og når jeg binder ham, vil jeg samtidig frigive dig. Du var villig til at løskøbe mit liv med dit eget. Jeg kan ikke gøre mindre for dig. Og således er vi bundet til hinanden …
Hun rækker hånden frem, og Aida tager den uden tøven.
– Du er ikke som de fleste øboere, Shiro. Der er en skygge bag dine øjne der fortæller mig at jeg indgår en pagt med mørket. Men du har ret: Vore skæbner er forbundet nu. Må lidt af lyset fra Hvideklint trænge ind i dit indre, Shiro af Skyggebølgen.
– Og du, Aida Slangemaske, må du finde fred i Mulmet når det kommer …
Sojourn: (7, 1) vs (2 + 3 (heart) + 1 (bond: Aida) = 6): Weak Hit
+2 health (=3) og +2 spirit (+5)
(Det giver et ekstra valg at bruge et bond, ellers har med Weak Hit kun et enkelt; +spirit hedder „consort“, så jeg tænker det som (nært) samvær, specifikt med Aida)
Landsbyboerne tilser de friske sår Shiro har fået i grotterne, og den nat sover Shiro under Aidas skind.
Da det næste dag er tid til at drage videre, er Glain endnu ikke dukket op.
Pjaltekongen 