Spil 5: Efterskælv i Bögenhafen

Skrænten, den 17. september 2017

image.pngTilbage i byen

Königstag den 25. Nachgeheim

Der er kø ved en kontrolpost da vi ankommer til byporten ved middagstid. Snakker med en handlende, hobbitten Viktor, der skal sælge krydderier til Steinhäger. Alle mennesker skal registreres, på Steinars ordre. En af vagterne hedder Krause.

Vi tager direkte til barakkerne hvor nye rekrutter optrænes, bl.a. bageren Thorvald der førte an i pøbelen der ville klynge „brandstifteren“ op (manden i den røde jakke). I  den fyldte kachot ser vi deres tiltænkte offer, Johan Frents. (Retcon: Johan hed egentlig Ewald, men det er ændret fra nu af. Og nu er det Konrad der talte med  Johan inden vi rejste til Grauenburg, i stedet for Rudi hvis spiller er hoppet fra). Kaptajn Walther Schnebig fortæller at købmanden Lothar Messnr (fra Ordo Septenarius’ inderkreds (note: ikke at forveksle med Lothar Hinterseer fra Grauenburg)) er flygtet –  vi gætter på at det var ham vi mødte på vej til Grauenburg. Teugen får skylden for balladen i byen. Der går også rygter om at et monster er sluppet løs i ritualet.

Inden vi går videre for at finde kommandanten på Adelring, snakker vi med Johan gennem et vindue i cellen. Han vil gerne hjælpe hvis vi kan få ham fri.

Adelring

På Adelring demonstrerer 30-40 borgere og kræver handling over for Teugen. Købmanden Ruggbruder brokker sig over forsamlingen. Vi møder kommandant Steinar der virker meget interesseret i at brænde Kaos af, sådan helt generelt. Inde på Teugens grund ser vi at der vokser sære frugter, og der mangler urter i orangeriet (Konrad genkender urtelugt fra Grauenburg). Steinar får en rapport fra Grauenburg der udelader enkelte detaljer. Han udbetaler løn (IOU) og udfærdiger et brev til at få Johan sat fri.

Josef Steinhägers hus er mørkt, og vi overvejer at bryde ind. Der er en smule liv hos  Teugen, muligvis en tante eller tyende. Berthold snakker med vagter: De fortæller at Teugen er væk. Nogen siger han har forvandlet sig til et monster og nu dræber borgere hver nat.

Vi  køber udstyr og veksler Steiners værdipapir til penge. Derefter får Roman Johan ud af kachotten ved at bruge Steiners brev og lidt bestikkelse.

Johans beretning

Johan fører os til et værelse hvor de oprindelige eventyrere boede indtil ritualet. Han giver indtryk af at det mest har været en dårlig erfaring at være eventyrer/troldmand (han stod i lære hos Hieronymus Blitzen i Delberz). Deres gruppe talte også Petra Proust (Sigmarpræst) der stak af sammen med ejeren af deres båd, Josef (plus de tre faldne i pakhuset).

Han fremlægger beviser på deres efterforskning: breve m.m. Fortæller at de mødte en mindre dæmon i kloakken. Og at der var tale om to bloddæmoner i pakhuset der tjener kaosguden Khorne.

De kom på sporet gennem noget med en arv og en vis Kastor Lieberung og nogle  mutanter. Det var oprindeligt fredsdommeren Heinz Richter der satte dem på sagen. De fleste medlemmer af Ordo Septenarius er uvidende om kultens sande formål, men inderkredsen vidste alle at det var noget snavs.

Det lykkedes eventyrerne at afbryde ritualet. At ritualet åbnede en så stor portal kom tilsyneladende bag på alle, måske også Teugen. Teugen røg gennem portalen, og det samme gjorde Magirius’ afløser; François blev dræbt; Lothar stak tidligt af; Steinhäger blev såret; og så var der to mere.

Johannes Teugen havde kontakt til en troldkvinde sydpå: Etelka Herzen. Hendes bidrag til ritualet var et pergament (det vi fandt). Teugen var ikke selv troldmand, så der må have været flere involveret.

Johan tegner et kort over kloakken. Han vil blive lidt i byen. Men siger farvel for nu.

Natligt baghold

Roman og Berthold drikker en øl på Freiburger. Konrad går hjem, men bliver forfulgt af to skumle typer. Han flygter ind på et værtshus, men de trækker knive i menneskemængden. Konrad hopper over bardisken og ud ad bagdøren hvor en tredje mand står på lur. Det lykkes at aflede ham med et improviseret angreb og nå tilbage til de andre på Freiburger.

Konrad finder en besked i sin jakke: „Mød mig på den Røde Hund klokken syv i aften! Rød hat. Grønne fjer.“ Vi formoder (fejlagtigt, viser det sig senere) den er fra Johan Frents.

Angestag den 26. Nachgeheim

Morgen: Konrad går hjem fra kroen og skal fungere som lokkemad mens de andre  holder øje. Der sker dog ikke noget. Til gengæld hører de lyde fra havnen: Det er uro omkring Magirius’ pakhus, og det kommer til slagsmål mellem stevedorer. Den ældste Ruggbroder-søn, Krantz, ender med at lænse Magirius’ lager.

Flere rygter om mord i natten – Berthold begynder at mistænke at det er løgn og opspind.

Kloak

Gruppen går ned i kloakken i den oprindelige heltegruppes fodspor. Udfordringer inkluderer at krydse over slammet og en gaslomme, og vi  finder også et råddent dværgelig. Døren ind til ‘dæmonrummet’ står åben, og der er tegnet et heptagram på gulvet. Alter, væltede lys, kranie med sort pandebånd (som Konrad tager). Vi finder en hemmelig dør i væggen der står på klem. Den fører ad en trappe op til en låst dør.

Da vi slutter, er Berthold ved at bryde døren ned, og der lyder plaskelyde fra kloakken …

Noter

Kalenderopdatering. Vi er i måneden Nachgeheim, og her er de foregående datoer:

  • 18 (Angestag): Schaffenfest slutter + ritual i pakhuset
  • 19 (Festtag): vi bliver hyret til at rejse til baronen
  • 20: til Grauenburg; heksejæger får brev
  • 21-23: Grauenburg
  • 24: afrejse til Bögenhafen; overnatter på turen

Skriv en kommentar