Skyggebringer 5: Sjælens mørke nat

Shiro har udrettet hvad hun er kommet efter, og hvad der end murrer i slugtens dyb, er ikke noget hun har i sinde at bruge tid på – særligt ikke når Setara ikke bevidner det. I stedet må hun hjælpe sin rejseledsager ud af de problemer hun er kommet i: Vejviseren er i kamp mod flere af troldkarlens folk: Delvist indhyllede rakkertyper med grumme våben. Nogle er flygtet efter at have set deres leder falde, men der er stadig nok til at udgøre en udfordring. Hun vender ryggen til den skræppende ørn og den hviskende, skurrende stemme i dybet og springer hurtigt op ad de tværgående broer hvorpå den sære, skjulte bygd er bygget, for at møde fjenden.

Enter the Fray
6 (3+3 (Heart)) vs. 3 & 4 = Strong hit!
En samling banditter, rank: Dangerous
momentum +2 (nu på 6), gain initiative
(Fjenden er Dangerous som udgangspunkt; overtal tæller til deres fordel, men Setara og overhånd i situationen til min)

Battle
5 (2+3 (Heart)) vs. 7 & 2 = Weak hit!
(Bruger Heart fordi rullet er baseret på (over-)mod efter sejren og hjælp fra en frænde, Setara)
Pay the Price
skade er mest sandsynlig, ellers adskilt fra nogen eller noget (rul på tabellen)
The result is likely (75%) vs. 11… = Yes. (altså skade)
Suffer Harm
Health ÷2 (nu på 0, og det andet point må trækkes fra momentum, nu på 5)
5 (3+2 (Iron)) vs. 2 & 10 = Weak hit!
You press on

Shiro kaster sig ind i kampen, sparker benene væk under én modstander og planter øksen i en tredje mens hun råber efter Setara for at lade hende vide at hjælpen er på vej. Setara viser selv sit værd som medlem af Skyggebølgen – sammen gør de deres klan stolte da de ruller ind over rakkerkrigerne. Shiro bekymrer sig ikke om at dræbe – hun råber trodsigt, akkompagneret af rytmiske øksehug, men lige så ofte skubber hun sig bare forbi en fjende eller lader dem være hvis de flytter sig for hende. Målet er at slippe væk, dem begge to.

Hun er netop ved at være nået op da en tilfældig pil rammer hende, og anslaget vælter hende omkuld på broen hvor hun befinder sig. Hun kan ikke se bueskytten i mørket, men hun får søgt dækning i en stinkende hytte, stadig med pilen stikkende ud af læder og brynje, lige ved det ene skulderblad. I stedet for at nå frem til Setara, er det vejviseren der kommer til hende og støtter hende det sidste stykke op ad trækonstruktionen. De hører de feje rakkere huje og skrige afsindigt bag dem, men de tør ikke forfølge rigtige krigere ud af deres hule og komme for langt fra hvad de end tilbeder af vederstyggelighed nede i bunden.

De to unge kvinder stopper forpustede op på kanten af slugten og kaster et sidste blik ned i halvmørket hvor indhyllede skikkelser stadig råber forbandelser efter dem, for at se om de kan få samling på deres observationer og forstå hvad det var for et sted.

Gather Information
5 (4+1 (Wits)) vs. 10 & 10 = Miss… MATCH!
Unearth dire threat/unwelcome truth about quest
Pay the Price
Ask the Oracle: Major plot twist: Your actions benefit an enemy.
(Det er helt klart noget med tingen i dybet)
(Match: uventet twist: troldkarlen er ikke død)

Da de har kigget lidt og vender sig om for at gå, sender Setara Shiro et af de forvirrede blikke der gør Shiro så irriteret, men denne gang undlader høvdingedatteren at vrisse ad pigen – smerte og en mørk forudanelse plager hende.

Mens de hutler sig afsted mod et sikkert sted at slå lejr, grubler Shiro over hvad hun så: En af de forhutlede folk kravlede op over kanten på den fjerne side af slugten – i sig selv ikke noget særligt. Men måden han holdt sin ene, sårede arm … så slog han et slag med kappen der smældede i vinden og blæste væk i natten. Og fra hvor manden havde stået, lettede i stedet en stor ørn, en smule usikker på vingerne. Den skreg langt og anklagende og kredsede over slugten inden den forsvandt. Det var dén Setara også havde set. Men hvad hun ikke havde bemærket var hvad Shiros skyggekræfter gjorde det muligt for hende at se: Langt nede i slugten løftede en lang, glinsende krop sig, nu ikke længere bundet af troldkarlens magi. Det var ham der havde kontrolleret uhyret der hviskede efter blod! Og det var det samme bæst der have ligget i slugtens dyb og gjort bygden syg og fordærvet. En forbandet lindorm! Og den har tydeligvis ikke i sinde at blive længere i sit fængsel.

– Stop, hvæser Shiro da de stadig kun har gået en times tid. – Inden vi kommer for langt væk …

Shiro smider sin udrustning og våben fra sig, rækker om over skulderen og flår pilen ud der stadig stikker frem. Brynjen tog det værste af anslaget, men spidsen stak stadig dybt nok ind til at blodet begynder at løbe ned ad ryggen da hun trækker den ud. Hun holder den sorte, glinsende spids op foran sig.

– Jeg sværger … atter at binde denne forbandede orm i dybet.

Swear an Iron Vow
4 (1+3 (Heart)) vs. 7 & 1 = Weak hit!
momentum +1 (nu på 6), flere spørgsmål end svar
„Jeg sværger at binde ormen i dybet!“ (Extreme)
(En lindorm er naturligvis Epic, men målet er ikke at dræbe den, kun at binde den)

Hun er lige ved at kyle pilen fra sig, men vælger i stedet at knække skaftet af og gemme den blodige spids væk i en pung. Hun har ikke meget at gå efter, men måske kan en mere trolddomskyndig end hun selv fornemme mere om ormens fordærv ud fra metallet. Hendes eneste andet spor er troldkarlen – en skifting? – for hun er ikke fysisk i stand til at jage selve lindormen lige nu.

Et par timer senere føler parret sig på sikker afstand af slugten, og de slår lejr.

Make Camp
5 (2+3 (Supply)) vs. 9 & 7 = Miss…
Pay the Price
Stress er mest sandsynlig, alternativt en fjende
The result is likely (75%) vs. 5… = Yes. (altså Stress)
Endure Stress
6 (3+3 (Stress)) vs. 9 & 2 = Weak hit!
Stress ÷2 (nu på 1), You press on
(Rettet: Jeg tog oprindeligt ÷1 fordi jeg virkelig var på en dårlig streak, og det virkede lidt hårdt, men ÷2 er rigtigt – Shiro er virkelig på udebane)

Det bliver en urolig nat for de rejsende. Det fremmede, åbne bakkeland yder ikke tilstrækkelig beskyttelse, og de tør ikke risikere et bål. I det mindste dukker der ikke flere fjender op, men det tærer på nerverne.

Reach a Milestone: „Bevise at ånderne er med os!“
+2 progress (nu på 8)

(Vi slap væk)
Fulfill Your Vow
2d10 vs. (5+8) = Weak Hit
More to be done/realise truth; +1 til nyt Vow; +2 XP

Smerte og tvivl holder Shiro vågen, men hun tager sig sammen og glæder sig over en sejr: Hun fik bevist at Mulmens ånder er stærkere end noget der bebor Jernøerne. Hun udfører ritualet for lukkede eden – markerer et segl på jorden med aske fra bålet. Men tvivlen nager hende stadig: Ja, hun vandt en sejr – den sejr hun havde lovet Setara og sig selv, men det var trods alt troldkarlens magi der bandt lindormen. Måske er det ikke så simpelt? Måske har Shiro brug for en alliance med disse fremmede ånder? Det må være svaret. Hun sværger nattens anden en jerned på øksen der drak af troldkarlens blod:

– Jeg vil slutte fred med troldkarlens ånder … eller i hvert fald indgå i et forbund så længe jeg har glæde af det, mumler hun som en eftertanke.

Swear an Iron Vow
5 (1+3 (Heart) +1 (fra Fullfill Vow)) vs. 9 & 4 = Miss…
momentum +1 (nu på 7), flere spørgsmål end svar
„Slutte fred med troldkarlens ånder“ (Dangerous)
(Vurderer at Dangerous er svært nok, for det er i forvejen komplekst med mit Extreme Vow om at bringe Mulm til Jernlandet)

Så vender hun sig om mod Setara og rækker igen hånden frem for at bekræfte deres bånd.

(Markerer Bond (nu på 1) med Setara som afslutning på Forge a Bond i spil 2)

Test Your Bond
5 (2+3 (Heart)) vs. 2 & 5 = Weak hit!
(Selvom Bond først lige er oprettet, føltes det rigtigt at teste det efter kampen. Setara accepterer Shiros bevis på venskab, men er stadig forvirret over alt det med ånderne; den nye jerned kan bringe det i orden; indtil da er båndet skrøbeligt. Shawn Tomkin bekræftede at man ikke får +1 fra det Bond man tester)

Denne gang griber Setara om Shiros håndled, men kun tøvende. Deres venskab var betinget af at Shiros ånder kunne sikre dem på rejsen, men nu bringer hun selv deres overlegenhed i tvivl? Ikke desto mindre: De slap fra slugten i live og er stadig på vej mod deres sande mål: Stenspir. Shiro overvejer om hun skal forsøge at hele sig selv, men beslutter at det er for risikabelt. På næste etape af deres rejse må de finde et sted at hvile, hele og proviantere. Og blive klogere på dette sære land.

Reach a Milestone: Rejsen til Stenspir (Formidable)
+1 Progress (nu på 4)

Reach a Milestone: „Bringe Mulm til Jernøerne!“ (Extreme)
+½ Progress (nu på ½ (2 ticks))

Da solen står op har de ikke sovet meget, men rejsen fortsætter.

(Slut på del 1 af Skyggebringer! Alle Moves fra Make Camp og fremefter tog jeg i ét hug og samlede så op i fiktionen bagefter, men her er de sat ind hvor de hører til. Jeg skal lige tænke over XP, men jeg regner med at hæve en af mine nuværende Assets i stedet for at gemme dem. Det er altså fedt! Men nøj, hvor er jeg (Shiro) ude på dybt vand …).