Foromtale
Endnu lå Leitstern og afventede sin jomfrurejse. En kælen tåge var krøbet op fra Reik, og nu lå galionen som båret på skyer. I stævnen knejsede en dødning; hans le skulle berede dem vejen og hans lanterne oplyse Terra Incognita. Som de unge søfarende stod der på havnen i midsommer-månernes skær og tavst betragtede deres skib, vidste de, at hun ville føre dem til lykkens land.
Men de var strandet. Deres navigatør var forsvundet i byens månesyge Geheimnis-fest, og mirakelmageren måtte findes, inden drømmen løb dem af hænde. En af kavalererne rettede på sin rapir, og sidemanden knipsede sin cerut ned i tågerne, hvor den forsvandt med en hvæsen. Så vendte de sig og gik. Galionsfigurens kranie-blik fulgte dem på vej, og manden i månen fortrak et ulæseligt smil.
Første del af Sorte Rose trilogien – Warhammer-fortællinger om drømme, kærlighed og døden.
Deklaration
- Setting: Warhammer Fantasy Roleplay
- System: DnD 3rd Edition
- Genre: Eventyrlig & romantisk fantasy
- Karakterer: seks (eller færre) adelsfolk + spil-leder
- Samarbejde: Kristian List (layout), Per Fischer & Lars Andresen (Sorte Rose-forfattere)
- Premiere: Fastaval 01
Note 2004
Med de gode erfaringer fra Le Dernier Combat besluttede Per Fischer, Lars Andresen og jeg selv at samarbejde om skrivningen. Vi endte på fantasy for at have en bred målgruppe, og valgte DnD 3rd Edition af samme årsag, og fordi det var nyt. Det blev Warhammer, fordi jeg af sentimentale årsager elsker den verden. Tematisk drejer de sig alle om kærlighed og død – goth på den gode måde. Desuden bestak vi Kristian List til at layoute hvilket var en ny oplevelse – både at skulle give det aspekt af scenariet fra mig, og at betale for det endelige produkt – det var også fantastisk befriende, men jeg savnede at sætte mit eget fingeraftryk på udtrykket.
Scenarierne blev blandet modtaget. Vi blev kritiseret af Warhammer-puritanerne for ikke at bruge det system og ikke at fortælle den rigtige slags historier til det univers (hvilket jeg er dybt uenig i), DnD spillerne blev skuffet over, at der ikke var mere dungeon på drengen, og dramafans kunne ikke forstå brugen af system og en etableret setting. Oh well. Sorte Rose-konceptet havde desuden æren af at komme på Sebastian Flamants Hot or Not-liste for det relevante år (som Not). Men Lars’ Dødedans vandt immervæk en Otto for Bedste Spilpersoner.
Og jeg er personligt meget glad for scenariet. Skriveforløbet blev totalt smadret (bl.a.) af, at jeg var boligløs i perioden. Men i den sidste ende blev det en fordel, for jeg opgav alle tanker om form og spillederen som modtager og skrev det bare, som det faldt mig ind – det var vidunderligt. Og så er det sgu en smuk historie – en kærlighedserklæring til Warhammer-verdenen og kærligheden selv (sådan lidt stort sagt). Og så havde jeg rent faktisk forsøgt at give hver spiller mulighed for at blive hovedperson i sin egen historie qua det, at hver spilperson kan skabe sit personlige billede på kærligheden og jage netop det. Svage sider: jo, fortælleindslagene er lidt løse, men med lidt ekstra arbejde kunne de komme til at virke – idéen er relevant og god nok. Der er også mindst én actionscene, der er smidt ind for at tilfredsstille DnD-nørderne.
Der var cirka en håndfuld hold på Fastaval 2001, og feedback svingede fra „for mange kommafejl“, over „godt, men skuffende“ til nogle rigtigt pæne kommentarer, der var med til at give lyst til at arbejde videre på en redux-version. Der var en gennemgående og lidt kedelig kritik, at folk ikke forstod sammenhængen mellem Warhammer, DnD og kærlighed.
Det kørte igen på Halmicon 04 (Sverige). I denne version var karaktererne ændret (DnD3 stats ændret til systemløse beskrivelser, og mere overskuelige fortællekort). Tilbagemelding fra Halmicons arrangør, Jan Sivert, var positiv, og der var andre, der havde vist interesse for at bruge det. Jeg har dog aldrig fået den lovede feedback.
Efter Halmicon fik jeg lavet revisionen færdig, og det har siden 2005 været tilgængeligt som Efter drømmen (redux).
Om Sorte Rose trilogien
Efter Drømmen er første af tre løst sammenhængende scenarier. I 2000 satte jeg mig sammen med Per Fischer og Lars Andresen for at skrive scenarie til Fastaval 01 – det primære formål var at kunne sparre ideer med hinanden (og gøre skriveprocessen lidt mere fornøjelig), men vi besluttede os for at gøre det mere kollaborativt, og det blev til Sorte Rose. Fællestrækket er, at scenarierne er sat i en Warhammer-setting, reglerne er Dungeons and Dragons 3rd Edition, og temaet er kærlighed og død. Ellers er scenarierne uafhængige af hinanden. Jeg skrev Efter Drømmen, Per Huset Altmeister og Lars Dødedans (der vandt en Otto for Bedste Spilpersoner).
Huset Altmeister
Seks unge mænd, brødre og venner, der elsker deres familie over alt, vender tilbage til deres barndomshjem. Nu kan de blive rivaler for familiens bedste. I kulissen lurer fortidens spøgelser. Begær. Lyst. Død.
Dødedans
Seks eventyrere samles igen. Kaldet af deres ungdoms mester. Seks mænd forlader deres familier og borgerlige hverv for atter at holde sværdet i hånd. For atter at kæmpe for livet. For kærligheden. Og for Døden. En troldmand. En kriger. En tyv. En præst. En ridder. En barde. Seks tvivlsomme helte og én nederdrægtig niddingsdåd.
Poetisk spin-off
I sommeren ’03 var Pingvinkartellet (Lars Andresen, Mette Finderup og Kristoffer Apollo) i sommerhus sammen. Der fik vi den idé at blive rige på at skrive dansk top-sange. Inspirationen skulle komme fra titlerne til vores egne scenarier. Her er uddrag fra et par stykker (forfatteren forbliver indtil videre anonym):
Efter Drømmen
Hvis du kendte den ømhed, jeg føler for dig når,
jeg pluds’lig får øje på et gråt stænk i dit hår,
jeg ved, jeg ikke har bemærket hos dig før,
mon du da ville elske mig mer’ end du gør?
(omkv.)
Efter drømmen
Kom virk’ligheden, som vi lever i
Efter drømmen
Kom stille kærtegn, når du går forbi.
Eller hvad med:
Sorte Rose
Derfor tog han med sig ud i felten
hist en rose, der var sort som død,
der forlod den ej løjtnantens bælte,
før et skudsår farvede den rød.
(omkv.)
Kirsten drukned’ sig i mosen,
slukked’ kærlighedens glød,
Da de sendte hende rosen,
der fortalte om hans død.
Kommentar fra gammelt site
Ak ja, det er længe siden. Er glad for at se, at scenariet stadig lever. /Kristian List (maj 2004)
Pjaltekongen 