(Vi brugte tre spil på denne del af kampagnen. Hele handlingen er samlet her).
Fader Ernest Grimmulf 
Felix Auerbach 
Ridder Frank Schulz 
Olouise Näherin 
Jarl Uller Torhügel 
Lana Navokow 
Magister Klaus Hornstedt, der Seher von Gruyden
„Morr-præster“ 
Max Teille 
Baron Gregor Auerbach
[spil 1]
Den 24. sigmarzeit
Vi – Jacob, Ottfried og jeg – rider i forvejen til landsbyen Gruyden i følge med soldaterne Soeren og Günther. Formålet er at etablere første kontakt, vurdere mulig proviantering, forberede de lokale etcetera. Byen er strategisk beliggende ift. hovedstæderne i Ostland og Hochland og rimelig velhavende. Dens primære særkendetegn er en ældre kamparena der i dag huser et meget stort antal gudestatuer og bruges som tempel. Derudover findes der en landevejskro, ‘Soldaten’, og en proviantstation – alt sammen meget ideelt.
Den første tid går med at indlogere sig på kroen, reservere værelser og lægge billet ind på nogle støvler hos købmandskonen Olouise Näherin. Vi snakker med fader Ernest Grimmulf, Sigmar-præsten (hans forgænger var fader Dan) og ser templet. Der er et centralt alter og en lidt malplaceret obelisk, men ellers ganske imponerende.
Festivitas på Soldaten
Aftenen tilbringer vi på kroen. Ottfried introducerer sit terningspil, Guder på farten, og det bliver en ganske stor succes, på trods af en lidt uhensigtsmæssig statistisk spredning. Fx fører det til at stamkunden Gustav ender med at stå i gæld til sig selv. Flere slutter sig efterhånden til i krostuen: Lana Navokow der skal videre ud til baron Auerbach, så hun får et introduktionsbrev med fra mig på vegne af kaptajn Jürgen – meget heldigt. Så er der ridder Frank Schulz der har mistet sin væbner, Hanzig, og nu søger en ny – Jacob overvejer kraftigt at benytte sig af åbningen. Han indgår også et væddemål med Ottfried. Baronens søn, Felix Auerbach, viser sig kortvarigt, men vi får ikke talt med ham. Til gengæld har jeg en snak med nordlændingen jarl Uller Torhügel der er interesseret i at handle med Hapfenbergerne. Tre Morr-præster dukker op, men foretrækker hurtigt til et værelse … med deres kiste.
(Imens har Jacob fået selskab af et par lokale, Sven og Ludwig Schweijäger og Luger Halt, og de går til templet for at ofre en høne til Taal, som sonoffer for at vi tog den sorte konge fra Wildjäger-præsten. Han bemærker at nogen har malet noget der ligner en tudse på obelisken, og så dukker magister Klaus Hornstedt kortvarigt op, byens troldmand). Han fortæller at det er ham der står bag templet.
[spil 2]
Imens på kroen beslutter jeg mig for at gå i seng efter at have nydt det festlige selskab. Ovre ved købmandsgården ser jeg en person kravle afklædt ud af et vindue og skynder mig derud idet jeg vinker Ottfried og Jacob med. Vi ser ridder Frank skynde sig væk. Under vinduet har han tabt en ring, og jeg hører stemmer, tilsyneladende Olouise og baron Felix i samtale. Ringen viser sig at bære Hapfenbergers segl, med et ‘K’ på indersiden!
Den 25. sigmarzeit
Vi ser ryttere i gule uniformer med grønne bannere – det er den lokale barons mænd andført af baron Gregor og hans søn, Felix, på vej ud til vores kompagni.
Troldmandens varsel
Derefter rider vi ud af byen for at opsøge den mystiske troldmand. På vejen møder vi de tre Morr-præster der betaler med kislevitiske mønter – det tyder på at de har beriget sig på andre lidelser i krigen nordpå. På en gård får vi vejvisning fra bondeparret Svenne & Åse, og vi ankommer til magisterens tårn der ifølge lokal overtro kun kan findes hvis det ønsker det.
Magister Hornstedt viser tårnet frem, og vi kan se hærens komme og kaptajn Jürgen og unge Felix rider til baronens gods. Han forklarer lidt om „tidens flod“, men afslutter hurtigt samtalen og fortæller at han har haft et varsel om præsten i kælderen.
Tilbage i templet møder vi forsynigsofficer Erhardt der presser Ottfried til at spise en rosin der er lagt frem til Myrmidia. Det er meget upassende, men et spil de har kørende. Hobbitten Max Teille spørger efter de tre Morr-præster. Og vi hører at Jürgen skal bruge hjælp til at ordne nogle papirer.
Vi går ind i Ernests kammer og finder ham til sidst i krybekælderen – dræbt med et slag i baghovedet, sandsynligvis fra den Sigmar-statuette der også ligger der. Jeg finder en interessant bog på hylden: Hapfenberg-familiens historie, dedikeret til Jürgen. Jacob gemmer mordvåbnet væk i kælderen.
[spil 3]
Godset
Det er nu sidst på eftermiddagen, og vi tager direkte til baronens gods uden for byen. Ved højbordet sidder baron Gregor og hans søn, Felix, kaptajn Jürgen, professor Felix, og så er der to tomme pladser. Professoren har travlt med at meddele mig at han har brug for at jeg udarbejder de juridiske papirer på en byttehandel der involverer skakspillet for „noget spændende“. Han antyder at Max ved mere, og at det også kan dreje sig om nogle ikoner.
Kaptajn Jürgen har ligeledes en presserende opgave til mig: Han er interesseret i at handle med jarl Uller – jarlen vil overdrage sine landejendomme (med tilhørende gobeliner) til Hapfenberger til gengæld for et byhus, helst i Altdorf. Jarlen har tidligere antydet at der kan være en problematik omkring hans besiddelsers nærhed til elverfolks skove, så det bør vi være opmærksomme på.
Vi informerer også baron Gregor om at Gruydens præst er død ved en forbrydelse, og han retter en upassende anklagende finger mod Jürgen. Vi lover at hjælpe med at finde svar, senest til i morgen aften. Vi lærer også at fader Ernest var i oplæring hos Hapfenbergerne tidligt i sin præstekarriere (han har været i Gruyden i ca. 10 år).
Af andre gæster fra i går ser vi kun ridder Frank, og det virker som om Jürgen synes godt om manden hvilket taler til hans ære.
Efterforskning
Tilbage på kroen finder vi Soeren og Günther der kom til byen sammen med os, men deres alibi er desværre spinkelt. Jeg går op på vores værelse for at studere bogen vi fandt hos præsten, nærmere, men Erhardt har besat min seng (ja, nu bliver det for meget!), og jeg ender med i stedet at gå til templets studerekammer hvor liget af Ernest stadig ligger (tildækket).
Men ikke så længe efter banker Jacob på (han har taget Erhardts nøgler og smidt dem i mudderet): Han har set en af Morr-præsterne, nu iklædt bondeklæder, i templet, og han blev mødt af Max! Jacob følger efter de to og ser Max betale for tre figurer, mens jeg henter Ottfried.
Vi beslutter os for at forfølge „præsten“ (røveren, rettere! tempelskænder, ligefrem!) med hjælp fra tre soldater. Jacob får stoppet ham i skoven. Han indrømmer at have stjålet figurerne nordpå og solgt dem til Max. Han fortæller at Lana Nakakow er dusørjæger, og antyder at baronen ikke har haft travlt med at hjælpe hende. Vi konfiskerer pengene og overlader ham til vagterne (note: dusøren?).
Da vi kommer tilbage, ser vi Olouise gå fra templet til sit hus. I sig selv måske ikke så suspekt, men det er en brik i det større puslespil.
På kroen konfronterer vi Max med hæleriet og en mulig mistanke om at hans røverkontakter dræbte Ernest. Han fastholder at det var for at hjælpe med skaffe kunstskatte (ikonerne skal indgå sammen med skakspillet sådan som professoren antydede). Han fortæller også lidt om Hapfenbergernes familieforhold:
Baron Kastor har haft tre hustruer. Den første var Lola, baron Gregor Auerbachs storesøster! Med hende fik han Kastor den Yngre. Med den næste hustru, Hilda, fik han Jürgen og Fritz-Luther. Han har ingen børn med sin nuværende kone, Elise. Udfra historiebogen kan vi udlede at Ernest var hos familien fra Jürgen var lille, og Fritz-Luther nåede lige at komme til.
Den 26. sigmarzeit
En mangelfuld konklusion
Vi går til Olouise og forelægger hende ringen (og indirekte vores mistanke om at hun er involveret i det der foregår). Hun siger at ringen er ridder Franks med hvem hun er amorøst involveret. Frank er her for at mødes med Jürgen. Hun røber to andre interessante ting: Dels at hendes mand døde i en usandsynlig ulykke i hjemmet der involverede en lysekrone (og Felix Auerbach „ryddede op“ efter det). Og dels at Ernest blev slået med en tung genstand hvilket vi ikke havde røbet.
Da hun kort efter forlader huset for at ride ud til Felix (hendes sandsynlige allierede), beslutter vi os for at gennemsøge hendes hus med hjælp fra Max. Det mest relevante vi finder, er et brev fra fader Ernest til en Sigmar-lektor hvori han beskriver sin mistanke om at Gruyden er involveret i afgudsdyrkelse, og anbefaler en hekseproces. Det er dateret den 24., dagen inden mordet (eller samme nat?). Et klart motiv.
Magister Hornstedt dukker op og udbeder sig brevet af frygt for konsekvenserne for byen og ham selv. Jeg beholder det, men lover at skærme ham om muligt.
Vi går til baron Gregor med vores ufuldtændige konklusioner, og selvom jeg egentlig ikke ønsker det, insisterer baron Gregor på at tilkalde en præst fra Wulfburg til at afslutte miseren.
Det er sent, og jeg mangler stadig at udfærdige papirer til diverse handler. Godnat.
Pjaltekongen 