Sølvgade, 14. juli 2019
De seneste par spil er gået med at løse mysteriet om Jettenbergs døde druide. Det er klaret, men der er stadig løse ender: En ond ånd undslap fra en stor gravhøj, og vi var ikke helt uden skyld.
Der går en dag med at begrave Jettenbergs hvileløse døde der igen har fundet fred. De lokale tilbyder gratis udrustning til den forestående rejse, men vi betaler dem en lille sum af baronens penge. Miriam Kostenlos har efterladt et brev til Dicte der fortæller at den troldmand vi har læst om i Wulf Sauers breve, og som satte gobliner til at åbne gravhøjen, hedder Max von Dunkelhertz – og han er ikke rar (heller ikke i Den lilla hånds øjne). Felix lægger horoskoper for de andre i selskabet. Næste dag drager vi, anført af Hanna der har fået rejsetip af gravrøveren Jannick, for alvor ind i bakkede Hägercrybs, med kurs mod Nuln, en rejse på cirka 100 km. Målet er at finde ud af mere om Teugen der tilsyneladende lærte sine onde tricks dér, og om den drengede dæmon (Gideon) der fulgte med ham derfra til Bögenhafen.
Første rejsedag: skovsø og baghold (den 2. erntezeit)
Efter en god og effektiv første dags rejse finder vi en skovsø på en lille høj hvorfra et vandfald plasker nogle meter ned. Solnedgangen skaber et magisk skær i vandet der er meget rent, og der er noget orange på bunden (vi konstaterer senere det er okker). Ved siden af søen står en lille kasse der beskytter en femlitersflaske. En metalanordning i åbningen er forbundet til noget der ligner en pulserende „antenne“ med metaltråde på. Felix konstarer at den er magisk – samme „råmagi“ som han tidligere har mærket. Da han kommer tæt på, får han stød, og en hvid „essens“ drypper ned i flasken. Solen går ned, og anordningens aktivitet ophører. Vi flytter lejren op på det lille plateau hvor søen ligger, og destrurer antennen. Berthold pakker flasken ned for at tage den med.
Om natten vækker Dicte Konrad da hun hører noget. Konrad hører åndens skrig et sted længere fremme, og så dukker et sæt øjne op over klippekanten. Han sniger sig frem, men pludselig er en kæmpeedderkop med krop på størrelse med en stor hund over ham og bider ham i halsen – det lykkes ham dog at modstå giften. Dicte kommer til, og de giver den et par hug der driver den tilbage – på ryggen af den sidder en goblin. Konrad trækker sig forskrækket tilbage. De får alarmeret de andre. Samtidig rykker en god håndfuld hobgoblins og goblins frem fra træerne og sender en regn af pile ind over os – de fleste mod Felix der formår at undgå dem alle sammen. Til gengæld fyrer han flere lyn ned over dem – meget imponerende. Hanna og Dicte gør indhug i goblinerne, og Konrad der nu har fundet sit skjold, kaster sig i kamp med en hobgoblin. Den når dog at affyre en pil der rammer lige ved øjet, og de andre i selskabet er overbevist om at han er død da han ryger i græsset. Men de er effektive, og de sidste fjender flygter da tre goblins og en hobgoblin ligger døde.
Det viser sig at Konrad „kun“ er hårdt såret. Undersøgelse af de faldne fjender afslører at goblinerne bærer en rød krone som symbol, mens deres større slægtning har en hvid slange. Hvor edderkoppen forsvandt, ligger en knust flaske som den ved søen – kom de mon planmæssigt for at samle nektar, eller blev de tilkaldt af en magisk alarm? I hvert fald er det tydeligt at de tjente den der havde placeret apparatet – formentlig den onde troldmand.
Anden rejsedag: tempel og ulveryttere (den 3. erntezeit)
Rejsen fortsætter – Hanna holder stadig kursen – og i løbet af dagen er der flere spor efter goblins. Der hænger også noget der ligner pindemænd i nogle af træerne – en form for tegn/symboler, men formålet forbliver uklart.
På et tidspunkt kommer vi til en ældgammel stenmur, og på den anden side ligger en hel by der i det store hele ligger i ruiner. Der er dog en rund kuppel, formentlig et tempel, der stadig står. Udenfor ligger goblin-lig, måske en måned gamle. Indenfor er et alter, og foran det ligger en død dværg der tilsyneladende har hugget et hjørne af alteret og afsløret at det er en slags knogleskrin. På alter og gulv er der spor efter furer til blodofre. Vi tømmer alteret og finder et stenkranie gemt under knoglerne af ca. 25 personer. Det får lov at blive liggende, knoglerne lægges på plads, og vi forsøger at lappe hullet – liget af dværgen ryger udenfor. Dværgen har en liste med arbejdsplaner på sig, og de tyder på at det her var en af de sidste opgaver. Både dværg og goblins bærer symbolet med den røde krone.
Sidst på dagen får vi et glimt af en goblin-ulverytter, og det står hurtigt klart at der er flere af dem. Vi slår lejr ved en stor væltet træstamme der yder lidt læ og mulighed for en forhøjet position. Mens Felix holder vagt om natten lyder et brag (lidt usikker på noterne her), og han ser øjne i natten – tre skikkelser betragter ham. Han tager et magisk varsel der fortæller ham at der ikke er noget han gøre ved det. Det giver anledning til lidt diskussion i gruppen.
Næste morgen ligger stenkraniet fra alteret hvor skikkelserne stod …
+100 XP
Pjaltekongen 