ActaCon sæson 1: Portland

Første sæson: “Portland” (1949-52) (Århus, 1998-99, 19 afsnit)
Episode-guide (forfatter og antal spilgange i parentes)
Læs nogle overordnede betragninger om kampagnen under evaluering 1.

I – The Baseball Club (Lars Andresen, 2 afsnit)

[Sandwell, Arizona – juni 1949] Tre barbariske torturmord på hvide mænd i en lille ørkenby – det ligner rituelle indianerdrab, og to indianere er tilbageholdt. Det viser sig at være hævndrab for en lang række overgreb begået af en lille gruppe hvide racister, The Baseball Club, anført af Martin Stantz. Løjerligt nok har en anden agent fra Portland, Brian Atwell, tidligere kigget på sagen – han bliver kørt ihjel lige inden ActaCon sættes på. Stantz gør ActaCon livet surt i byen og opflammer de lokale til lynchstemning. En enkelt baseball’er, Bert Kudrow, anholdes og henrettes senere for tortur, voldtægt og mord på røde. Bagmanden Stantz slipper for tiltale men dræbes senere i Phoenix (“traitor” skåret i brystet). De fire hævngerrige indianere, der begik mordene, jages og skydes af nationalgarden.

Enkelt og fortættet. Den svære start. Det okkulte, men ikke overnaturlige, introduceres. Foruden de politiske/racemæssige motiver. Stantz blev fra starten indbegrebet af vanskelighederne med at ramme bagmanden; han blev nok også lagt for had, fordi han skræmte agenterne. Agenterne begik mange fejl i deres debut. Carver ankom først i anden halvdel. Cordell viste fra starten tendens til uforudsigelighed.

II – Georgia on my Mind (Per von Fischer, 2 afsnit)

[Thomasville, Georgia – oktober 1949] To myrdede og voldtagne kvinder. En psykologisk ekspert, Dr. Strauss, har kigget på sagen og lavet en profil på morderen. Lokalt mistænker man en sort mand, Abe. På et KKK møde brændes Abe levende, men ActaCon redder ham under en heltemodig aktion. Han henrettes dog efterfølgende på hospitalet, og ved samme lejlighed bliver Silvestri overmandet og bortført af deputy Quake. Quake har tilkaldt FBI for at ydmyge dem – Collins skyder ham. Morderen viser sig at være en sælger, Ellis Hawke, der dømmes til døden. Den lokale sherif, Faulkner, er lidt en kong gulerod, og der rettes mistanke om indtil flere sammensværgelser mod hans kontor, men ingenting bevises. Samme Halloween slår en ekstrem sort gruppe, New Black Order, til og dræber borgermesteren (hvis søn var klan-medlem).

En klassiker. Miljøet spiller næsten en større rolle end den enkle sag. Men den relativt enkle efterforskning (introdocerer idéen om seriemord) gav god plads til karakterudvikling og et klart mål. Mere politik og borgerrettigheder. Der indføres en Case Officer: Silvestri, som samtidigt demonstrerede sin evne til at komme i kløerne på en psykopat.

III – The Devil of Casa d’Estoro (Thomas Munkholt, 3 afsnit)

[San Miguel, California – december 1949] En lang række mistænkelige ulykker forfølger et lille bondesamfund. De overtroiske bønder mener, at djævelen bor på et casa ejet af Del Benavente familien. Deputy Quentin DiNardo har forfulgt dem for forskellige kriminelle aktiviteter, og han beder FBI om hjælp. Den nuværende godsejer, Enrique, er en fløs, der giver sig af med at holde mexikanske slaver. Men hans bedstefader, som burde være død, er muligvis djævlen selv, og hele familien er fascister. ActaCon stormer godset, og Carver tager en kugle i skudduellen med vagterne. Enrique brænder sig selv. Bedstefaderen, Fernando, er væk. Lokale rigmandssønner har desuden lavet en kult omkring den gamle mand, og den ældste knægt, Louis Parson, ender i fængsel. Carver prøver at adoptere en af slaverne, Maria, men det mislykkes.

Mere politik og okkultisme. For frie rammer gav en ufokuseret sag, der trak ud en aften for længe. Men den gamle djævels ondskab gjorde et godt indtryk. Carver viste et meget menneskeligt ansigt, medens Collins bond’ede med en lokal Park Ranger.

IV – The Pact (Sanne Pedersen, 3 afsnit)

[Wiz Corner, Washington – marts 1950] ActaCon kaldes til en militær forskningslejr: En forsker, Hoyt, har begået selvmord – det viser sig hurtigt at være et mord. Der mangler endnu en forsker, Anderson – han findes senere død. Forskerne, anført af Frank Clements, arbejder med særlig raketbrændstof men vil ellers ikke afsløre noget – de har indgået en tavshedspagt. Cordell går amok og overfalder en af dem i frustration. En lang række afhøringer fører dog til Samuel Quimby, der har spioneret, dræbt de andre for at dække over sit lyssky virke, og angiveligt solgt sin viden til gangstere (det virker dog usandsynligt). ActaCon forhindrer, at laboratoriet sprænges i luften. Den efterfølgende retssag, der også retter sig imod ulovlig forskning, bliver en parodi – man hører for første gang om HQ.

Bryder med formen – et klassisk whodunnit-scenarie. Forhørene, der ellers kunne have fungeret, trak ud en aften for længe. Fundet af Anderson var dog en positiv overraskelse. HQ blev opfundet (vist lidt tilfældigt). Collins genfandt sit nazi-had med Ernst Schröder. Cordell igen amok.

V – Harper (Thomas B Nielsen, 2 afsnit)

[Portland, Oregon – juli 1950] I en lille by i Washington er to bønder blevet myrdet, hr og fru Harper. De er medlemmer af sekten, Church of the Second Coming, der fører et avlsprogram for at skabe Messias. Morderen er fangevogteren, Max Kenyon – men han er åbenbart manipuleret af Daniel Harper, sønnen. Harper tror han, er Satan og Messias i en og samme person, og han kan kontrollere andre. New Awakening, et andet kristent samfund, har tidligere forsøgt at exorcere ham. Kenyon bliver skudt under arrest. Det kommer også til en biljagt i midtbyen, da det viser sig, at CIA er involveret. Fængslet, hvor Harper sidder, bruges til parapsykologiske forsøg – kontrolleret af lægerne Wallace og Kannicks. Cordell tager en kugle i et shootout i hospitalets kælder. Men Dr. Kannciks undslipper med Harper og ni andre fanger. Dr. Wallace dømmes for forsømmelse og uetisk adfærd.

Sæsonens andet klassiske afsnit. En uhyggelig skurk, som man aldrig møder! Og Harper er siden blevet et fixpunkt i serien. Den løse kommentar om Cordell’s datter, der antydede, at Harper også var i hans hjerne, var en lille perle. Fin grænse mellem videnskab og det paranormale. God scene med efterforskning af de tekniske spor hos Harperne. Og en handlingslammet Silvestri i elevatoren (“ding!”).

0 – Downtime (Lars Andresen, 1 afsnit)

[Portland, Oregon – 1950 til 1951] ActaCon udvikler sig på hjemmefronten. Cordell har bl.a. et skænderi med Section Officer Berry. Og agenterne beslutter sig heromkring for at investere i byggegrunde. Martin Stantz dukker op i live i Portland og har forskellige kontakter, bl.a. til KKK, men der er ikke noget påviseligt kriminelt. En sag viser sig, og gruppen tager til møde i Washington, DC.

VI – Black Sorcery (Lars Andresen, 4 afsnit)

[Lafayette, Mississippi – juli 1951] Via Washington og New Orleans til Lafayette. Det drejer sig om gravskændinger og en FBI-agents selvmord. Men sagen vokser til at omhandle HQ eksperimenter med et zombie-serum – en sammensværgelse mellem militærmanden Hendrix, FBI agent Boulder og Dr. Hopetown. Voodoo-gangsteren Pierre Melange og en gruppe amatør-okkulte, Voudouns Brødre, gør det ikke nemmere. ActaCon er flere gange i livsfare, og der er en klar fornemmelse af at være ude på dybt vand – man er oppe imod hæren, korrupte FBI agenter, zombier, gangstere og flere ubekendte. Silvestri er ved at blive henrettet i sumpen, men Den Grå Mand, Thepideaux, der hele tiden spøger i baggrunden, redder ham. Hopetown bliver skudt under et shooutout i hans hus, hvor ActaCon finder serumet. Journalisten Stanton bliver henrettet med Cordell’s pistol, og agenterne tager til sidst ud til en militærbase i sumpen for at befri Cordell og anholde Boulder. Den Grå Mand kommer til undsætning med FBI black ops. Det bliver en begrænset succes, da HQ igen laver damage control i efterspillet. De forfatningsstridige implikationer af HQ’s planer antydes i “White Ocean”-dekretet: force majeure i tilfælde af krig.

Lidt for omfattende til rigtigt at passe ind i rammen – faktisk et dobbeltafsnit – men mange gode og uhyggelige situationer. Onde, mindeværdige skurke. Alle Cordell’s genvordigheder med voodoo-miljøet. Skubbede også grænserne for det overnaturlige, da agenterne decideret mødte zombier. Silvestri igen alene med en pistol for panden. Carver var Case Officer, en tjans der ikke havde været i brug siden Thomasville. Genudsendt (filmatiseret?) som ‘Fahrenheit 103’.

VII – Cabin Fever (Sanne, 1 afsnit)

[Oregon – 1951] Agenterne investerer i en hytte i naturskønne omgivelser. Under deres ferie der, ender de imidlertid i en indianer-komsammen, hvor de forledes – til dels med agent Sleator’s hjælp – til at indtage svampe. De hallucinerer og tager hjem.

Fint nok at komme væk fra politiarbejdet, men desværre et fejlslagent fill-in eksperiment.

0 – The Portland Files (Munkholt, Play by Email)

[Portland, Oregon – 1951 til 1952] En række mindre sager udviklet gennem email-korrespondance, som de forskellige agenter forfulgte: Carver fungerede som sikkerhedskonsulent for den demokratiske senatorkandidat, Poindexter, og så en engel i sin baghave. Collins kiggede på sære hændelser omkring en kultbiograf. Sleator havde en sag om en mulig mordbrand på et hotel, hvor krigsveteraner mødtes, og begyndte at eftersøge Atwell’s baggrund. Cordell jagtede – stadigt mere fanatisk – en nazi-/sex-liga og kom i clinch med en vigilante cop. Silvestri kæmpede mod rygter om kommunisme og blev gift med Kate.

VIII – Windmill (Munkholt, 1 afsnit)

[Portland, Oregon – december 1951] Portland rammes af et “freak weather incident”, og mange tror, at verden går under eller at krigen er brudt ud. Der kommer aldrig nogen rigtig god forklaring, men ActaCon får forstærket fornemmelsen af, at USA’s forfatning og frihed er truet af HQ. Og det viser sig, at HQ har finansieret sær teknologisk forskning (det har at gøre med strålevåben, vejrmanipulation og horrorbiografen). Navy Intelligence overtager og lukker sagen.

Et forsøg på at bruge tiden imellem sager til noget spændende – det synes jeg selv, det var. Cordell udviklede sig til at blive endnu mere mentalt uafbalanceret. Downtime og spil blev blandet sammen – sagen kom aldrig rigtigt i gang. Sæsonens store cliffhanger fes lidt ud, da “kampagnen” gik i stå – men det har X-Files jo også prøvet.