Opsamling efter lidt pause: Efter at være kommet gennem Hägercrybs har selskabet (Berthold, Hanna, Dicte, Konrad & Felix) reddet en båd fra en flok mutanter. Der var kaospupper ombord som de ødelagde. I Grünburg mødte de baron Wilhelm von Grauenberg der stadig er eftersøgt for kaostilbedelse, men han giver sit hof, anført af købmanden Lothar Hinterseher, al skylden. Gruppen ser en flok sære krydsninger mellem gobliner og dyr der går på bagbenene – bæstgoblins – og de er formentlig resultatet af urmagien der slap løs fra de gamle grave i Hägercrybs; de er dog på vej nordpå, væk fra Grünburg.
Gennem Großwald (16. til 20. erntezeit)
Vi køber forsyninger i Grünburg og drager videre mod Nuln til fods. Planen er at skyde genvej gennem skoven til Reikfloden og derfra enten tage en diligence eller en båd. Det regner, og stemningen er lidt tung, men vi er denne gang bedre forberedt, og Felix gør sit bedste for at holde humøret oppe hos de andre.
Sidst på fjerdedagen ser vi en diligence holde på en hedestrækning. Forsigtig rekognoscering afslører tre lig: to kuske og en vagt. De har ligget der et par dage, en er kværket, en er banket, alle har spor efter bid og kratten, og det er uklart om det er kommet til efterfølgende. Hestene er skåret fri og løbet væk. Der er bagage tilsyneladende tilhørende en familie: to voksne, to børn. Et brev afslører at faderen, en Ingolf, var på vej (med sin familie) til sin svigerinde, Sofia von Stockhausen, på Schloss Ostwald efter at livet i byen ikke var gået som ønsket. Regnen gør det umuligt at spore heste eller angribere. Vi lægger ligene ind i vognen og vil melde ulykken til lokale myndigheder – Berthold har spottet en nærliggende gård og en landsby lidt længere væk.
En nat med de døde
Bondegården ligger øde hen (fårene mangler også), og vi gør tre ildevarslende fund: et værksted har krattemærker på døren, der står en ubrugt kiste på spisebordet, og der er en nydækket grav udenfor. På graven ligger en sten med et symbol beregnet til at binde de døde (så de ikke kan genopstå, men heller ikke drage videre til dødsriget). I en dragkiste ligger en taske med sølvtøj og en anbefaling af tjeneren August Polidari, angiveligt skrevet af hushovmester Karl von Kemper, men Felix lurer at den nok er falsk (fyldt med stavefejl); den er skrevet for fem dage siden. Vi gætter på han er stukket af fra sin husholdning og har stjålet sølvet. Berthold synes han ser tre skikkelser ude på heden, i retning af vognen. Vi beslutter at overnatte, men sætter vagt ud.
Midt om natten vågner Felix da en lem i loften bliver åbnet, og et udødt væsen hopper ned (sandsynligvis en ligæder/ghoul, men det ved vi ikke). Dicte er på vagt udenfor, men hører det også og stormer ind. Berthold og Konrad er lidt længere om at vågne. Felix skyder lyn, men flere udøde kommer til, og det bliver en hård kamp på tærsklen mellem sovekammeret og stadsstuen (der koster Felix et Fate Point). De sidste udøde falder uforklarligt sammen (der er tale om bondefamilien, herunder børn og karl og pige). Felix mærker efter magi, og der kommer noget fra graven. Vi åbner den, og her ligger den formodede tjener/tyv. Hans tænder og kløer er forstørrede, og de andre udøde bærer samme træk. „Sygdommen“ smitter tilsyneladende gennem sår, og både Dicte og Felix blev krattet – men måske var det kun tjeneren der bar smitten („magien“)? Alle ligene bliver brændt i laden i et improviseret Morr-ritual.
Schlimmer (21. erntezeit)
Næste dag fortsætter vi til landsbyen (som vi senere finder ud af hedder Schlimmer) der virker underligt forladt. Den består af en lille gruppe bindingsværkhuse, et Sigmar-tempel, en vandmølle der ikke kører, en slukket smedje og en borg af en vis størrelse i en sø.
Da vi når ind i byen, dukker folk op og stimler sig sammen om os. De anføres af smeden, en form for soldat og en kvinde med en sabel. De andre lokale (ca. 30) bærer høtyve og lignende. Vi afviser opfordringen til at smide vores våben, men gemmer dem væk og trækker efter lidt forhandling frem og tilbage henimod kirken som de ønsker. Indenfor falder net ned over os, og det kommer til kamp. Dicte klarer tre bueskytter, Berthold hugger kvinden ned, og de andre flygter efter et par lyn fra Felix og hug fra Konrad. Bueskytterne får lov at gå, og så er det ovre: Smeden og vagten er flygtet ud af byen, og de andre har mistet kampgejsten.
Landsbyboerne fortæller at vagten, Ronald, oprindeligt arbejdede på borgen for grevinde Marian. Hun har gennem et års tid arbejdet med nekromanti (siden greven døde …), og hun har flere udøde inde på borgen. De forbinder hende til en heksekult, Den røde krone (som Etelka Herzen også havde forbindelse til). Den seneste uge er hendes aktiviteter intensiveret, og hun har krævet to daglige fanger til sine eksperimenter. Ronald (plus smeden og kromutter) havde en plan om at ofre rejsende og lade grevindens eksperimenter gå amok, så de bagefter kunne plyndre borgen. Præsten satte sig imod planen og blev selv ofret. Grevinden truer med at slippe de udøde løs hvis ikke hun får sine daglige ofre, så tiden er knap.
Vi beslutter os for at gøre noget ved sagen – der er et link til Den røde krone, og det med „den seneste uge“ passer med det der skete i Hägercrybs. Vi ved at der den seneste uge er kommet 16 ofre til der formentlig (?) er ende som „døde-bidere“, og derudover er der forsvundet op til 20 ansatte fra borgen det forgangne år. Dertil kommer et ukendt antal soldater og tyende. Hendes udøde/monstre er i den yderste af de to borggårde, mens hun selv opholder sig i den bagerste, længst ude i søen. Den umiddelbare plan er at et par af os skal forklæde sig som Ronald/smed/kromutter og de andre som fanger i håbet om at blive lukket ind fra søsiden hvor der er en lille landgangsbro. Ellers må vi kæmpe.
+100 XP
Illustration: slottet i søen, den bagerste (beboede) del (med antydning af vindebro til den forreste (befæstede) del.
Pjaltekongen 