Del 1 …
Den 4. sommerzeit 2524
Vi er på vej tilbage til hæren fra Fritzdorf og kan allerede på afstand se at moralen er lav. Ikke underligt, for de har hørt nyheden om Wolfenburgs fald. Vi aflægger rapport til kaptajn Jürgen der igen er godt tilfreds. Det bekræftes at den gode Jacob kan tiltræde som ridder Frank Schulzes væbner efter Leifs afrejse.
Vi mødes senere i kommandoteltet – hæren har slået lejr lidt øst for Estdorf – til et møde hvor kaptajnen holder en inspirerende tale om solidaritet i felten. Anledningen er at en bekendt fra militærakademiet, Otto Reinerwulf, åbenbart har fået en plads i Hergig som vi er på vej imod, og kaptajnen er usikker på deres indbyrdes rangorden, og han frygter uhæderligt trav fra Ottos side baseret på kendskabet til ham. Han beder os derfor ride i forvejen – dog ikke ind i Hergig – og forsøge at få afklaret Ottos stilling. Ridder Frank tager med.
Den 5. sommerzeit 2524
Vi ankommer til ‘Den Røde Dør’ (med en god flaske vin i taskerne) hvor en skægget soldat sidder og venter. Han er kommandant Karl Jügder fra Fort Schippel. Han fortæller velvilligt om hans afsondrede fæstning i bakkerne som han har eneansvar for. Han er ikke bekendt med kommandoen i Hergig, men bemærker korrekt at kurfyrsten af Hochland i sidste ende har befalingen, og han er formentlig i sin hovedstad. Han kommer også med inciterende antydninger om en søster eller kusine til Jürgens anden hustru, Lola, hvis portræt vi hentede i Hochburg, og som angiveligt hjælper ham i forsvaret. Karl afventer en levering af noget der også skal hjælpe ham.
Diligencen fra Kanonkugel Express kommer østfra og leverer Karls ventede kiste. Men de to stuvere (tidligere militærfolk) tør ikke transportere den resten af vejen. Karl betaler dem dog 2/3 af deres løn. Jacob lister ud og ser nærmere på den i stalden, og Ottfried spiller terning med eks-soldaterne for at høre mere. De fortæller at kommandanten er ene mand på fortet, men at der også er „andre“. Han fortalte imidlertid mig at der var soldater under ham. Hm.
Jacob og Frank snakker også med kusken Ludwig. Han fortæller at der er fire ledende officerer i Hergig: von Wittendorf, Steinar-Nakke, Ulthor og Otto Reinerwulf. Han beskriver Otto som „den værste“ og fortæller at han har ansvar for adgang til og fra. Men han ved ikke hvem af dem der har mest at skulle have sagt.
Vi snakker lidt om hvad vi nu gør. Jeg synes det er en oplagt mulighed at vi rejser med kommandanten til Fort Schippel og finder ud af mere om hvad der foregår dér – herunder følger op på rygtet om Lolas familie – og spejder en alternativ vej nordpå, udenom Hergig. Karl er ivrig efter at rejse med os, men det er en tur på cirka en uge frem og tilbage.
Den 6. sommerzeit 2524
Vi har en tidlig snak med Ludwig. Han fortæller at man normalt foretager en del af rejsen til og fra Wolfenburg ad floden, og han fraråder turen gennem bakker og skov. Han fortæller også at de to eks-soldater er stukket af. Da vi undersøger deres sovekvarter, finder Jacob en pose mønter (21 guldkarler) og en støvle.
Vi får bekræftet (fra kroværten, så vidt jeg husker) at von Wittendorf har befalingen i Hergig, og at de andre tre tjener som hans løjtnanter. Jeg skriver et brev til kaptajnen om situationen og anbefaler at man styrer mod Hergig fordi vejen nordpå er for besværlig og potentielt farlig, og sørger for at kontakte von Wittendorf direkte. Express-drosken får det med.
Imens rettes mistanken mod Karl, og da vi ikke ser ham hele formiddagen, men hører nogen på hans værelse, klater Jacob op for at udspionere dem. Han kommer senere med en værre fabel om et barnevæsen, og at de to døde eks-soldater skulle have siddet derinde. Men da vi konfronterer Karl, er der intet at se. Jeg foreslår at vi rejser sammen med Karl og finder ud af mere, men der er ikke samstemmende opbakning.
Soren dukker imidlertid op og erklærer at hæren vil tage nordvejen, og at vi skal danne fortrop med kommandant Karl.
Pjaltekongen 