[◄◄] De Sorte Høge

Gensyn med De Sorte Høge, af Stefan Lægteskov, Fastaval 2007

Scenariet er i kolofonen krediteret som: „Tekst af Stefan Lægteskov og Thor Fejerskov Jensen“, men Stefan er nævnt under titlen som den eneste. Karaktererne er illustreret af Anja Kristensen.

Handling

l_3223En hær af sortelvere gør sig klar til at invadere det nordlige Imperie og sender en spejder i land. Han bliver såret og fanget i en fiskerbygd, og det er op til en sortelver-eliteenhed, De Sorte Høge, at bringe ham (eller hans lig) tilbage og straffe menneskene for at lagt hånd på ham. De torterer og myrder løs indtil en kejserlig hær kommer til.

Scenariet kommer med to mulige vinkler og karakterer: Man spiller sortelverne der skal svælge i vold og angst og i den sidste ende kæmpe til døden, og de handler der eventuelt kan indgåes i bytte for deres gidsler. I den anden version er man de sølle fiskere der udsættes for kommandoenhedens voldelige overgreb. Skal man forhandle? Overgive sig? Sælge de andre? Her er man offer og skal forsøge at klare sig igennem med livet i behold.

Indtryk

Scenariet har lånt inspiration fra Black Hawk Down, men det er selvfølgelig mest gældende for den første version af scenariet. Den anden version er nærmere et intrigescenarie hvor enkeltpersoner i landsbyen skal afbalancere individuel og kollektiv overlevelse i en tilsyneladende umulig situation. Der er her lidt mere kød på materialet i form af „mellemscener“ – fire tekststykker til højtlæsning der skubber handlingen videre – og forslag til intriger og torturscener. På den anden side, hvis spillerne er med på at trykke den af som „bad-ass badguys“ er der ikke brug for så meget andet regi end, „slå jer løs“. Jeg tror bestemt der er publikum til begge versioner, men det kunne være skægt at høre hvad der i praksis blev spillet på Fastaval – og om nogen gjorde begge dele.

Skipperskæg eller skarpretter?
Portrætter af Anja Kristensen

Som en lidt sjov ting er lokationer i scenariet beskrevet næsten i prosastil – det er ikke så praktisk til at danne sig et overblik, men det er ét blandt flere steder hvor der arbejdes bevidst med at skabe stemning.

Scenariet er også interessant i og med at de to versioner af historien præsenterer os for yderpositioner i Warhammer-settingen: Sortelverversionen er powerfantasy, med hypervold, overnaturlige kræfter og flydende stenfæstninger. Over for det har man så fiskersamfundet der er så lav-eventyrligt som det næsten lader sig gøre – kålrabisnaps er næsten den eneste, farverige detalje vi får (indtil lensherrens hær så kommer væltende med kanoner, ogrer og ildtroldmand). Det er sjovt at se de to vinkler forenet på den her måde.

Grim & Gritty?

De Khaine-tilbedende sortelvere er som nævnt et stærkt fantastisk element i en lavfantasy-verden, og menneskehæren klinger også meget af en kærlighed til Warhammer Battle (Tre brødre havde noget tilsvarende i form af en lejehær, og også her er den præsenteret med stats på infanteri osv.). Men jeg er opflasket med WFRP 1st. edition, og den æstetik er fiskersamfundet i højere grad udtryk for.

Systemet er 2nd. ed. – men det siges meget direkte at det ikke nødvendigvis kommer i spil (det er mere for at give et indtryk af hvor seje elverne er), og fiskerne har slet ikke stats. Sortelverne baserer sig delvist på Warhammer Battle-lore, for der er aldrig udkommet så detaljeret info om dem i rollespillet. I 1st. edition er de nævnt under elvere generelt, og de har en kort beskrivelse i Old World Bestiary til 2nd. edition (som ‘Elven Corsairs’) hvor de er kommet tættere på Battle-udgaven og også benævnes Druchii.

Sæsonafslutning næste gang – og det bliver fugtigt. Dette er sæson to af [◄◄] Gensyn med scenariet: Oldhammer. Jeg læser Warhammer-scenarier der er tilgængelige på Alexandria, udkom tidligst år 2000 (frem til 2009) og med god vilje kan siges at være Warhammer. Du finder en liste her.

1 thoughts on “[◄◄] De Sorte Høge

  1. Stefan S. Lægteskov maj 9, 2019 / 2:34 pm

    Det var designet til man spillede begge grupper, skiftevis.
    Så man startede med voldsporno og gav den gas.
    Så skiftede man motiv og blev fiskerne, hvor spillerne så med deres metaviden havde en klar fornemmelse af hvad ventede dem.

    Det var netop for at skærpe følelsen af desperation og mit take på at forsøge at gøre op mod den klassiske PC-murder-hobos tilgang.

    Det blev spillet en tre-fire gange på vallen som jeg husker det.
    Og det blev spillet med skift mellem de to grupper.

    Det blev aldrig særlig godt udført fra min side synes jeg.
    Hvilket ærgrer mig, fordi jeg egentligt synes at præmissen havde masser at arbejde med.

    Liked by 3 people

Skriv en kommentar