[◄◄] Tre brødre

Gensyn med Tre brødre, af Stefan Lægteskov, Vintersol 2006.

Året kørte i 2006, først på Vintersol (hvor det tog Vintersolprisen) og dernæst på Fastaval (hvor forfatteren i baren var medstifter af forfatterkollektivet Jesu Bar Mitzvah). Der var tale om en debut på scenariescenen. Og ikke nogen dårlig debut, men meget et scenarie hvor baggrundshistorien og bipersonerne er vigtigere end spilpersonerne. (Det minder mig således en del om min egen debut: Warhammer på et slot, familiestridigheder, udøde i stedet for Kaos, referencer til Shakespeare, spilpersonerne lidt i baggrunden).

Handling (spoiler)

Tre brødre genforenes på den ældste bror, Schwazwald. Den ældste, grev Sigmund, har fået problemer med udøde og har bedt sin yngre tvillingbror, købmanden Wilhelm, om hjælp til at hyre en hær mod problemet. Det gør han, men den er anført af den tredje og yngste bror, Stefan, der tidligere har haft en affære med Sigmunds kone. Det hele er et setup for at give magten til Wilhelm, og det er ham der får rodet spilpersonerne ind i broderstriden på slottet der udspiller sig over tre festaftener og en afsluttende duel. Der er også en snigmorder, en led nar og andre skumle typer på fære. Der er flere mulige udfald, men det kommer sandsynligvis til at gå mindst én af brødrene ilde.

Indtryk

Tre brødre beskriver sig som „et klassisk intrigescenarie“, men efter min definition indebærer dét en intrige mellem karaktererne, og her er det intriger mellem bipersoner, nemlig de tre brødre. Der er en grundig beskrivelse af hver af dem, inklusive stats, deres hjælpere og lejesoldaterne. Synopsen og scenegennemgangen gør det også klart at historien er noget der udfolder sig mellem dem, uanset karaktererne. Dermed ikke sagt at de ikke har input – der er forslag til åbninger i handlingen („mellemspil“) hvor de kan gøre sig nyttige og tippe udfaldet i retningen af en af de tre brødre.

En af karaktererne og klassisk 2nd. ed.-design

Der er sympatier og antipatier mellem karaktererne der sagtens kan komme i spil, men ingen aktive intriger. De er i anden karriere og ret seje.

Stefan trækker Shakespeare ind på scenen, ligesom også Martin Svendsen tidligere har gjort det (og Mette og jeg) – det er bare et nice fit for Warhammer, åbenbart, selvom ingen af os vist helt kan siges at have ydet Barden fuld retærdighed. Men man er sådan set ikke i tvivl om hvordan det menes i denne sammenhæng: tragisk og storladent. Der er sågar et skuespil i spillet – men det er lidt en forspildt chance ikke at lade spillerne improvisere i stykket ud fra simple anvisninger.

Der ligger en fin baggrundshistorie bag scenariet, men i den sidste ende havde det været skarpere at lade spillerne indtage rollerne som de tre brødre, grevinden, narren og måske snigmorderen.

Grim & Gritty?

Scenariet benytter 2nd edition og er også henlagt til efter Storm of Chaos, med referencer dertil. Layoutet tager ligefrem afsæt i grafik og skrifttyper fra grundbogen. Der omtales en hær af udøde, men det er ikke en vi får at se. I stedet er det menneskene (m.m.) og deres modbydeligheder der er i centrum – og det er også meget Warhammer. Det eneste Kaos der rigtigt er på spil, er således hos en af karaktererne, der er en ond troldkarl.

†

Mere Stefan næste gang! Dette er sæson to af [◄◄] Gensyn med scenariet: Oldhammer. Jeg læser Warhammer-scenarier der er tilgængelige på Alexandria, udkom tidligst år 2000 (frem til 2009) og med god vilje kan siges at være Warhammer. Du finder en liste her.