[◄◄] Die Faunenberg – et satyrspil

Die Faunenberg – et satyrspil, Martin Svendsen, ARL MiniCon 2005

Sidste indspark fra Mrtin i denne omgang. Vi er ikke længere i Stahlbrügge, men der er en del lighedstegn med trilogien i dette scenarie der jo også stammer fra samme periode. Og måske alligevel? Fra introen hedder det:

Satyrspillet stammer fra den græske digtertradition, hvor tre tragedier blev afsluttet af et satyrpsil for at sætte de tunge værker i perspektiv og samtidig få lidt let at gå hjem på.

Det beskriver faktisk meget godt trilogien og Faunenberg her. Der er måske også en anden sammenhæng (som Johs gjorde opmærksom på), nemlig den at Stahlbrügge havde premiere på tre forskellige kongresser og benyttede forskellige systemer, og den tradition fortsætter her med en fjerde kongres og et helt nyt system.

Handling (spoiler)

Vi er på landevejskroen Die Faunenberg hvor gæstgiveren i virkeligheden er en mægtig Slaneesh-dæmon der hvert år skal foretage en offerhandling til sin mørke guds ære – og for at udfylde ledige stillinger på kroen. Således også i år hvor gæsterne – de potentielle ofre/udvalgte – er en sand helt, Johann von Mecklenburg, og en mere blakket forsamling, nemlig spilpersonerne. Disse har selv deres egne intriger, så det er ikke fra starten givet hvem de vil holde med. Det hele fører til et potentielt møde med den døde „ellekonge“ under den gamle offerhøj og et opgør eller en handel med dæmonen.

Indtryk

Tegning af en af karaktererne.

Som det måske fremgår af det korte resume er setup for det her scenarie lidt strammere end Stahlbrügge-scenarierne. Og det tjener scenariet godt.

Det er rigt på referencer til oldgræsk teater (von Mecklenburg er scenariets Odysseus) og danske folkesagn om ellefolk. Det kunne godt blive unødvendigt prætentiøst, men det synes jeg slet ikke – det er ikke noget der bliver svælget i.

De foregående Svendsen-scenarier havde alle en vis grad af intrige mellem karaktererne, eller i hvert fald hemmeligheder der kunne komme for dagen undervejs, men her er der mere åbenlyst lagt op til interne konflikter og de helt store armbevægelser i rollespillet.

Og apropos karakterer, så er der også illustrationer af dem, og de er rigtig fine. Der er ingen credit, så jeg antager det er forfatteren selv der har været på spil (?).

Grim & gritty?

Die Faunenberg er ikke helt klassisk Warhammer, og det mener jeg faktisk positivt. Fortællingen har lidt Elverhøj på Warpstone over sig. Ellefolksmyterne har som sagt ligget som en inspiration – sammen med de græske sagn – og det sætter sit aftryk både på fortællingen og hvordan den er fortalt, sådan lidt som en teateropsætning (også afspejlet i titlen). Så, ikke så tungt og mudret som meget andet Warhammer, men helt sikkert stadig skummelt med sine ofringer og dæmoniske handler.

Moel Ty Uchaf i Wales.

Der er ikke nogen dybere forklaring på ellefolket eller satyrerne – det beskrives som noget der hører Den gamle tro til, men som med tiden blev korrumperet og gik over til Kaos. Det passer fint ind i min forståelse af Warhammer. Det kunne have været en anledning til at binde Den gamle tro sammen med skovelverne – det ville i mine øjne give god mening og føje dybde til begge dele, men det ville være ren fluff og ikke noget der har relevans i scenariet her. Brugen af Slaneesh er heller ikke noget der bliver gået i detaljer med – der bliver gået let hen over konkrete beskrivelser af hvad de blasfemiske riter går ud på, og det er nok også den rigtige beslutning i et scenarie der ikke ønsker at tage sig selv for alvorligt.

I forhold til regler har vi fået både WFRP 1st. edition, d20 og her så, for første gang, WFRP 2nd. ed. Her som tidligere er det ikke noget der fylder alverden – karakterer og bipersoner har stats, men der er ikke forslag til tjeks, så det er mest beskrivende eller til brug i kamp.

Hermed en foreløbig afslutning på Martin Svendsen-dominansen (vi skal dog lige runde et bidrag til Imperiet), og jeg kan kun opfordre ham til at komme tilbage og skrive noget mere!

†

Dette er sæson to af [◄◄] Gensyn med scenariet: Oldhammer. Jeg læser Warhammer-scenarier der er tilgængelige på Alexandria, udkom tidligst år 2000 (frem til 2009) og med god vilje kan siges at være Warhammer. Du finder en liste her. Næste gang bliver det endnu en serie, nemlig At være eller ikke være … dværg.