Så er jeg igennem de ti danske Cthulhu-ish scenarier. Det var skægt, men spiste nogle timer. Det vidste jeg egentlig godt inden jeg gik i gang – jeg har jo prøvet det et par gange før – men virkeligheden er altid lidt mere … konkret (mystisk, jeg ved det). Warhammer-gennemgangen er on, men nu skal jeg rode lidt med det der scenarie, så bloggen får lige en kort pause.
Konklusioner? For det første at kvaliteten har været skyhøj. Jeg er gået ind til det her med en klar intention om at være faktuel og i sær fremhæve det positive – ingen af de her forfattere har bedt om opmærksomheden, og så er det ikke sjovt at blive svinet af en komplet ligegyldig know-it-all på internettet – men! Det har virkelig ikke været nødvendig at slå knuder på sig selv i den henseende. Jeg har i forbifarten nævnt et par ting der kan være problematisk, og jeg har nærmere siddet og været bekymret for at nu blev det sgu lidt for kælent. Der er også et par tilfælde hvor jeg først studsede over at der ikke er faldet (flere) Otto-nomineringer af, men det bliver mere forståeligt når man ser hvor højt niveauet generelt er. Jeg kunne unde alle de her scenarier mere opmærksomhed, mere spilletid.
I forhold til Cthulhu & co. er tendensen klar: Ingen på den danske scenariescene er interesseret i at overspille Mythos-kortet. Altid er det noget der lurer i baggrunden, evt. under andre navne eller i uventede afskygninger. Der er mange kreative twists på „genren“ og formidlingen – det kan vi godt være stolte af.
Just the facts
Setting: De britiske øer: 5 (+delvist Den danske forbindelse og Dronningen på Smaragdtronen), Danmark: 4 og Europa: 1. Sjovt nok ikke et eneste sat i USA (men det kommer …).
Karakterer: efterforskere: 4, „normals“: 4, (eks-)kultister: 2
Ondskab: Vi har Shudde M’ell, Hastur/Kongen i gult, Nyogtha, Dagon, to gange Dreamlands og lidt antydet Nyarlathotep. Foruden to sovende, unavngivne uhyrer i dybet, en æskefuld dæmoner der falder lidt uden for kategori, og diverse critters.
System: hjemmebrygget: 4, Call of Cthulhu-variant: 3, systemløst: 3. Næsten alle har større eller mindre fokus på galskab, men griber det meget forskelligt an. Der er også flere interessante bud på hvordan efterforskning kan afvikles.
Listen, en ekstra gang
- Drømmen om en konge i gult, Jakob Schmidt Madsen, 2003 (systemløst) – læs [◄◄]
- Den danske forbindelse, Lars Andresen, 2004 (Call of Cthulhu) – læs [◄◄]
- Det hemmelige selskab, Lars Andresen, 2005 (eget system) – læs [◄◄]
- En æskefuld ondskab, Thomas Bregnegaard Knudsen, 2005 (Call of Cthulhu) – læs [◄◄]
- Port Charlotte, Brian Rasmussen, 2005 (systemløst) – læs [◄◄]
- Shadyvill, Simon James Pettitt, 2006 (Call of Cthulhu) – læs [◄◄]
- Skygger over Danmark, Mads Brynnum, 2009 (eget system) – læs [◄◄]
- Testamentet, Lars Andresen, 2016 (systemløst) – læs [◄◄]
- Sølvnøglens døre, Thais Laursen Munk, 2018 (eget system) – læs [◄◄]
- Dronningen på Smaragdtronen, Stefan Skriver Lægteskov og Kristian Bach Petersen, 2018 (eget system) læs [◄◄]
Med tak til Peter Brodersen og Alexandria.dk – det er en fantastisk ressource.
Pjaltekongen 