[Warhammer-heartbreaker]
Jeg har i årevis on and off forsøgt at få sat mit eget Warhammer-regelalternativ i verden. Det er ikke lykkes. Man kan her på bloggen læse mere om Neuhammer der både indbefatter setting og regler/koncepter, men derudover gik jeg også ret langt med at hacke Blades om til Chaos in the Dark. Der har også været et kortspil (scenarie?) baseret på karriererne, og jeg har leget med at lave et minispil der handler om at dø. Men ideerne og tiden stikker af fra mig, så det forbliver kreative tankeeksemperimenter som jeg helt sikkert også har fornøjelse af, men det har ingen andre, og der sker ingen iteration, for det er hele tiden forfra. Nyt, nyt, nyt.
Executive funktionsvanskeligheder er en ting.
Men i går gjorde jeg det sgu. 3-4 intense dage tog det at samle op på ideer der havde gæret en måneds tid. Jeg fik det samlet i et dokument, og jeg ved allerede hvad jeg skal gøre som næste trin, både af revisioner og tilføjelser. Jeg var liiige ved at miste pusten inden målstregen da jeg kunne se alle sprækkerne manifestere sig (det er faren ved at sætte or på) og fik lyst til bare at starte forfra. Men det var en målsætning at stoppe tankerne og tasteriet og nå i mål, og så må jeg stå ved den lille grimme spire der forhåbentlig langsomt kan vokse sig større og stærkere.
Det betyder også at jeg er nødt til at smide det op her, så andre kan se det (men vær indstillet på at det er ekstremt procespræget og langt fra færdigt). Selvom jeg lidt hader at udstille mig selv på den måde.
Her er Totenschlæger …
Hvor er det fedt. Glæder mig til at nærlæse det.
Hvad siger du til at mødes og snakke Warhammer rollespil og regler til den slags?
Kunne også godt bruge en sparringspartner til nogle af mine egne ideer/tanker.
LikeLiked by 1 person
Ja, det har vi vist ikke gjort, Thomas. Det kunne være sjovt.
LikeLike
Det er spændende ud. Jeg har læst det hurtigt igennem og skal nok mene en masser når jeg har læst det igennem rigtigt.
Indtil da ser det spændende ud (lad halflings, dværge og elver ude af såælnge som muligt).
LikeLiked by 1 person
Jeg kan godt lide at du har skåret spillet helt ind til fortællinger om eksistenser på samfundets bund der på trods kæmper mod uret og kosmisk korruption.
Hvordan er samspillet mellem spilpersonerne? Er der nogle gevinster ved at hjælpe hinanden eller nogle konsekvenser ved at lade andre i stikken? Er tanken at spilpersonerne arbejder sammen om at løse et fælles mysterie?
LikeLiked by 1 person
Nu har jeg jo brugt krudt på parties tidligere 🙂 men jeg føler faktisk ikke at der her er brug for en ekstra, samlende identitet – levevejen er det centrale. Men jo, man arbejder sammen – man er et “slæng” indenfor et lidt større fællesskab, typisk et bykvarter, men det kan også være en arbejdsgiver eller interessefællesskab. Mekanisk … har jeg lidt med vilje styret udenom det indtil nu, men i downtime vil der helt sikkert være noget fælles spil omkring at opbygge/forsvare fællesskabet (nabolaget) samt holde de højere magter ude (og begrænse de langsigtede konsekvenser af at have udfordret dem).
LikeLike
Det kan sagtens være et “fruitful void” for spillerne selv at udforske om man skal arbejde sammen, efterlade en såret/en med kaosmærke osv.
Måske bare fordi det er sjovt: lidt hjælp til spillerne med at skabe relationer til landsbyen og hinanden ved opstart — og måske for at sætte lidt mere på spil, når nu byens eneste smed er forsvundet i ødemarken og lignende.
LikeLiked by 1 person
Yes, gode input – og rammer meget godt det dramaniveau jeg gerne vil ramme.
LikeLike